tirsdag den 31. december 2013

Blogger status 2013

2013 har som sagt været året hvor jeg virkelig har rykket på skriveområdet. Det har også været et fantastisk bogår, med 200 nye bogbekendskaber.

Men hvordan ser det ud med bloggen?

Godt spørgsmål...

Jeg ved at nogle blogposts som skrivetip, film jeg har set, fra papir til skærm og this week har måttet lade pladens lidt for alle de boganmeldelser. Hvilket når jeg ser tilbage på det, egentlig er lidt synd. Forhåbentligt har jeg kunnet inspirerer nogle gode bøger, men jeg vil jo også rigtig gerne at bloggen er lidt mere end anmeldelser. Så 2014 må helt klart være året hvor jeg får nogle af de gamle indlæg tilbage.

2013 var også året hvor jeg røg med på bølgen og lavede vlogs. Indtil jeg fik lidt spat af kvaliteten af videoerne. Jeg synes ellers det var rigtig sjov, og jeg savner at vise bøgerne i deres helhed.

Umiddelbart har jeg aldrig haft så mange læsere som jeg har i år. Og jeg er så utrolig glad for at i alle gider blive ved med at følge mig. Så tusind tak for det! Man kan generelt godt mærke at bogblogger verden blomstre herhjemme. Der kommer hele tiden nye spændende bogblogs og læsertallet er opadgående. Det er virkelig dejligt synes jeg, at vi bogbloggere på den måde kan være en aktiv del af bogverden.

For at have en ide om hvad i godt kunne tænke jer at læse mere af på bloggen, besluttede jeg mig for at kigge alle mine indlæg igennem for det sidste år. Jeg startede med at tjekke alle dem der var læst over 100 gange  - men hold da op det var et kæmpe arbejde.

Jeg opdagede også til min skræk at der var nogle blogposts som så ud til at være helt nulstillet!! Så jeg kan ikke få en 100% rigtig optælling. Heldigvis er det kun få det er galt med.

Her er de top fem mest læste indlæg i 2013:



I 2013 gjorde jeg meget ud af at anmelde kogebøger, og det har faktisk været mere populært blandt jer end jeg troede. Jeg elsker også selv at kigge madbilleder, så det er måske ikke så underligt. Første pladsen indtages af anmeldelsen af Newyorker by Heart kogebogen. Der er blevet linket en del ind til den, og der kom især rigtig mange hits efter at den vandt en stor international pris. Genlæs eller læs indlægget her









Der næst er det faktisk et interview der indtager anden pladsen. Bloggeren og kogebogsforfatteren Ditte Ingemann har været en populær dame her på bloggen. Interviews er også noget af det der har mange læsere, og jeg har helt sikker planer om at komme med flere her i det nye år. Læs eller genlæs indlægget med hende her






Den næste bog er ingen overraskelse; det er Kragernes Rige anmeldelsen af George R. R. Martin. Fantastisk bog. Generelt er mine anmeldelser også noget af det der er læst meget. Læs eller genlæs min anmeldelse af bogen her







På fjerdepladsen har vi Pretty Little Liars - Løgne af Sara Shepard. Læs eller genlæs min anmeldelse af bogen her








Den sidste bog der når top 5, er en af årets mest populære bøger blandt især bogbloggerne. Nemlig En Flænge i Himlen. En helt igennem fantastisk bog, selvom den var utrolig hård for mig at komme igennem. Det er blandt andet derfor den ikke når min bedste bøger i 2013 listen. Læs eller genlæs min anmeldelse af bogen her



Jeg kunne godt finde på at lave en mere uddybet liste, på bloggen. Men er det overhovedet noget I gerne vil læse om?
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig