søndag den 29. december 2013

Frozen anmeldelse





Frozen er Disneys nye bud på en klassikker og så bygger den løsligt på H.C. Andersens eventyr, Isdronningen. Så den er jo næsten helt dansk. Ligenu går den i biograferne herhjemme under navnet Frost.


Animationsfilmen 'Frost' handler om prinsesserne Anna og Elsa vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde. Men da hendes evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.

Flere år senere er regentparret afgået ved døden, og Elsa skal krones som dronning samt genforenes med sin søster. Men hun kan ikke kontrollere sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene.





Frozen har fået utrolig mange gode anmeldelser rundt omkring og den bliver sammenlignet med at være på højde med Skønheden og Udyret. Da Skønheden og Udyret er absolut min Disney favorit, skarpt efterfulgt af den lille Havfrue og derefter de andre prinsessefilm. Ja, så var jeg en smule nervøs over at se den.

Efter at have set den, må jeg tilstå at jeg er fuldstændig vild med den. Den har selvfølgelig ikke helt nostalgi nok til at nå op på min barndoms elskede Skønheden og Udyret, men for mig er den flere mil bedre end de nyere prinsessefilm klassikkere Rapunzel og Prinsessen og frøen. Dem holdte jeg nu også umådeligt meget af. Måske er det bare fordi den er en lille bitte smule dansk at jeg i virkeligheden synes det, men der var virkelig heller ikke noget at sætte på Frozen.

Jeg har faktisk kun et problem med Frozen. Det er at den er alt for kort i forhold til de mange elementer der er med i filmen. Jeg ville have ønsket at den havde været endnu længere og sneeventyret havde varet ved lidt endnu.

Det passer for resten ikke, jeg var meget æv over at den kun går med dansk tale i biograferne, men det kan filmen jo ikke gøre for.



Noget af det Frozen kan er at være sjov. Jeg elsker snemanden og jeg elsker rensdyret. De er hjertevarmene herlige. Jeg sad konstant med et smil på læben gennem hele filmen, og jeg havde en del latterudbrud faktisk.

Filmen er vanvittig flot med alle dens snelandskaber, snefnug og det er ganske enkelt fantastisk hvilke flotte ting man kan lave ud af is. Derudover så er det virkelig en rigtig hyggefilm. Lige sådan en der er perfekt at dele med sin familie i juletid.

Det er i sandhed en rigtig Disney klassikker og jeg kan ikke vente med at tilføje den til samlingen. (Hvis den fås i en udvidet udgave så er min lykke især gjort.)


SHARE:

4 kommentarer

  1. Den lyder simpelthen så sød! Den skal i hvert fald helt sikkert ses, og tilføjes til filmsamlingen, når den udkommer :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er rigtig sød! Men på ingen måde kvalmene. Den er helt perfekt, så glæd dig! :0)

      Slet
  2. Åh jeg glæder mig sådan til at se den film!!!!!!! Min søster og jeg har aftalt vi skal se den i uge 2, og jeg kan slet ikke vente. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja du skal helt sikkert glæde dig, den er helt fantastisk god og har rigtig meget Disney ånd!

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig