lørdag den 4. januar 2014

Året der gik i billeder 2013 - del 1

Sidste år lavede jeg et par blog posts om hvordan mit år så ud. Det vil jeg også gøre i år, og selvom det ikke har været nær så begivenhedsrigt et år som 2012 var, så vil jeg alligevel fordele det over 3 indlæg. I 2012 var det nemt at udvælge højde punkter, fordi der blev jeg blandt andet forlovet, jeg mødte J.K. Rowling, og jeg var i USA for første gang. Så det var altså rimelig nemt at udvælge højdepunkter. Det har været lidt svære i år, så derfor de tre indlæg i stedet for to.



 
Januar



Nytåret blev holdt hos os med vores vennepar og min barndomsveninde. Det var super hyggeligt. Nytårsforsæt blev lavet og forventninger tog form i hovedet. Blandt andet ville jeg skrive min bog, men der blev ikke skrevet meget i januar. Jeg havde taget et svært valg og sagt min stilling op i december, så jeg brugte januar til at være lidt god ved mig selv.

Jeg fik læst 7 bøger i januar måned.

På bloggen begyndte jeg at anmelde kogebøger og lave mad ud fra bøgerne. Det hyggede jeg mig rigtig meget med. Jeg elsker at lave god mad og spise det! :0)




Januar var også måneden hvor jeg blev rund. Et stort fed 30 år. Billedet ovenfor er taget på dagen. Det var en skøn dag, og jeg fik en fantastisk gave fra min forlovede. En halskæde som matcher min forlovelsesring. <3 Min barndomsveninde gav mig bøger, så jeg fik da 4 bøger også. ;0)

Jeg fejrede dagen med morgenbrunch med familien. Senere tog min forlovede og jeg en tur til Vejlefjord spa, og vi sluttede dagen i Århus med mad på Mash og i biografen og se Gangster Squard. Filmen var lidt en skuffelse, men dagen var helt igennem fantastisk!

Ja, jeg forsøgte at glemme at jeg nu er voksen. :0) Det kan jeg altså ikke forholde mig til. Jeg er stadig et stort legebarn.





Februar




Februar er måneden hvor min mor, min søster og min forlovede har fødselsdag. Så der er masser af fødselsdagshygge i den måned. Snuggy nyder at kigge på alle fødselsdagsgæsterne og ikke mindst også gavebåndene.

Ellers var vi på ferie for alle messe og jeg havde travlt med gymnastikken, forårsopvisningerne var lige om hjørnet.

I februar begynder jeg på også dagpenge. Suk. Det er en hel del mindre end jeg plejede at få. Men jeg kede mig bestemt ikke. Jeg havde både deadline på Histaminintoleranceforeningens magasin og på Kattemagasinet. Og så er jobsøgning nærmest et fuldtidsjob.

Jeg fik læst 12 bøger i februar.
Jeg fik skrevet lidt på min bog, i alt 15572 ord.

På bloggen startede jeg fra papir til skærm blogpostene.





Marts





Det bedste ved marts var helt sikkert min tur til København på skrivekursus hos HUF. Det var virkelig en ren og skær fornøjelse både at lære nyt og være sammen med fæller. ;0)

Gymnastiksæsonnen sluttede i marts og da jeg som træner stod for opvarmningen så var det for mig også slut med den ugentlige motion.

I marts prøvede jeg for første gang en af de der måltidskasser. Det var faktisk rigtig godt synes jeg. Det er egentlig underligt at vi ikke har gjort det siden.... hmmm... Det skal jeg da til. Det er så spændende at prøve noget nyt.



Jeg manglede virkelig overblik over min historie i marts, så jeg brugte noget tid på at få hoved og hale i det. Skrivekurset havde også den ulempe at jeg følte at jeg havde gjort noget på min bog, men det havde jeg jo slet ikke.

I marts læste jeg 16 bøger.

På bloggen begyndte jeg på this week blogpostene.



 
 
April




Jeg elsker at danse. Det giver mig så meget glæde. Så i april da lejligheden bød sig, dansede vi Argentinsk tango. En sexet lille dans, som jeg ville ønske jeg kunne huske noget af nu. Ohh.. well..

I april opdagede at jeg aldrig havde set Harry Potter 1 og 2 i extended edtion!!! Det blev selvfølgelig set med det samme og i april sad jeg også fast hver mandag og så Game of Thrones.

Jeg fik skrevet kapitel 10 + 11 på min bog og det blev til 11 læste bøger.

På bloggen var der igen masser af madglæde og jeg lavede min første vlog. Det var virkelig god terapi for min perfektionisme. :0)











I næste uge kommer jeg med Året der gik i billeder 2013 - del 2. I starten af året har jeg virkelig ikke taget nok billeder, jeg håber det bliver bedre. Ellers må jeg ændre overskriften til året der gik i tekst og få billeder.



Fik du taget masser af billeder af dit 2013? Hvad husker du bedst fra de første fire måneder af 2013?

SHARE:

2 kommentarer

  1. Jeg er helt forelsket i din kat - hvor er den smuk! ♥
    Min største oplevelse i starten af 2013 var vores tur til New York i april. Meget spændende by med fantastiske restauranter, masser af interessante steder og fremragende shoppemuligheder!

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja han er virkelig en fryd for øjet. Jeg kan godt sidde bare og kigge på ham hele dagen. :0)
      Hold da op New York... fedt! Den by vil jeg virkelig gerne besøge engang.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig