Maj
I maj udkom endelig de bogcovers som jeg lavede for forfatter Sven Damgaard Ørnstrup og for Hexameter. Jeg føler det lidt som en milepæl i mit liv, for selvom jeg har lavet bogcovers før, så har det været på fagbøger ol. Det her var en rigtig fantasy serie hvor jeg kunne få lov til at være lidt mere kreativ.
I samme måned var jeg til udgivelses reception på bøgerne. Det var super fedt og nu har jeg endelig en signering (eller tre) som er lidt mere personlige end dem man får på bogforumet.
Maj var også måneden hvor jeg begyndte på instagram. Det her var det første billede jeg tog. Morgenmad på sengen fra min forlovede, mumz.
I maj indførte jeg desuden skrive-guleroden og jeg læste 14 bøger i alt.
Juni
Juni var en måned hvor vi fik styr på haven. Vi fjernede cirka alle bedene, og nu er haven til overskue for os. Det lidt bed der er tilbage skulle jeg selvfølgelig have plantet ærter, gulerødder, krydderurter og jordbær i. Mumz!
Ellers fik jeg betalæst en masse for Nanna, en opgave jeg virkelig elsker! :0)
Bloggen havde 2 års fødselsdag og på bloggen deltog jeg i en blogudfordring, som viste mere af hvem jeg er udover alle bøgerne. Det var meget sjovt at deltage i. Jeg viste bl.a. lidt af mit bibliotek.
Ellers fik jeg læst 17 bøger.
Juli
I juli måned holdte min forlovede og jeg sommerferie i mine forældres sommerhus i Skagen. Det blev spillet Battle of Middelearth en masse og spist masser af god mad fra den berømte Slagter Munch.
Ellers så, så vi stedet hvor vi skal holde bryllup til næste år. Rosenholm slot.
Billedet ovenover læser jeg en historisk bog der handler om en kvinde der blev født og opvokset på Rosenholm slot af Anna-Lise Hougård. Billedet under er en af stuerne inde på slottet.
Julis store nyhed var at J.K. Rowling havde udgivet en bog gennem navnet Robert Galbraith, en bog jeg med det samme bestilte hjem. Jeg er endnu ikke begyndt på den. Jeg er frygtelig bange for den fordi det er min yndlingsforfatter der skriver krimi - en af mine mindst fortrukne genre.
På bloggen blev Min mærkelige måde at læse på, meget læst. Siden har jeg hørt andre som jeg ikke vidste læste min blog referer til indlægget. Det var vildt mærkeligt da det skete, surrealistisk og mærkeligt, men senere var det lidt sjovt. ;0)
24 bøger fik jeg læst i juli. På daværende tidspunkt var det min læse rekord på en måned. Faktisk var tallet i virkeligheden 25 fordi jeg læste Nannas bog nr. 1 igennem igen.
Jeg fik skrevet næsten 10000 ord på min bog i juli måned.
August
I august var jeg på Skriveferie med HUF. Det var helt fantastisk! Jeg fik ikke skrevet helt så meget som jeg havde troet, men til gengæld fik jeg sparet en masse med andre skrivende. Jeg fik lidt mere tro på min historie igen. Jeg vidste faktisk ikke at jeg var i en lidt dyb krise, men det kom jeg let og elegant ud af under Skriveferien. Nogle gange skal man altså bare give sig lov til at snakke om et projekt man er passioneret omkring.
Jeg blev nødt til at forlade skriveferien en dag for tidligt fordi jeg skulle til jobsamtale. Noget der desværre ikke kom noget ud af.
Skriveferie kan virkelig anbefales. Både for det skrivende og det sociale. Det var virkelig en skøn flok fantastiske mennesker at være sammen med.
Jeg havde håbet jeg ville blive ved med at skrive hver dag, da jeg kom hjem, men faktisk skrev jeg ikke mere i august måned. Det satte en cirka 3 ugers sygdom effektivt en stopper for. Måske nogen af jer kan huske denne statistik:
Inden jeg blev syg kunne jeg heldigvis hjælpe min mor og far i Skagen med Hald komsammen.
Ellers var det også måneden hvor jeg forsøgte at lave sushi for første gang. Det gik sådan nogenlunde.
Sidst på måneden begyndte dansestart igen. Yay! :0)
Jeg fik kun læst 5 bøger i august, igen på grund af skriveferien og sygdommen. Alle bøgerne blev læst sidst på måneden.
Åh de her tilbageblik er så hyggelige at læse! :)
SvarSletDe er også virkelig hyggeligt at sidde og lave. :0)
SletHold da op nogle flotte bogcovers! Jeg kan da roligt håbe på, at du vil illustrere forsiden til min roman, når den er færdig :)
SvarSletDet er en aftale! :0) Det vil jeg virkelig gerne. Jeg ser allerede rigtig mange skønne ideer foran mig ligenu til din bog. Håber for resten snart du sender mere. :0) Ved godt du har meget om ørene, men pretty please..... :0)
SletJeg er helt pjattet med dit læsebillede fra Rosenholm. Virkelig fint!
SvarSletTak! Ja det blev faktisk rigtig fint. Jeg vil gerne blive bedre til at tage sådan nogle stemningsbilleder.
SletSynes også, at det er rigtig hyggeligt med tilbageblik. Især fordi vi så en del til hinanden i 2013, både skriftligt og fysisk :) Du er en meget travl dame, når man stiller det op i punktform! Håber sådan, at skriveferien bliver gentaget i år, for er helt enig med dig i, at det var fantastisk.
SvarSletKan huske, at jeg grinede rigtig meget af dit lagkagediagram, selvom det også var vildt synd for dig. Ønsker dig bedre held på helbredsfronten i 2014. Det bliver et spændende år. Ikke mindst på grund af brylluppet! Det glæder jeg mig til at høre/læse mere om :)
Det ser altid så voldsomt ud når man stiller det sådan her op, men faktisk har det været en af de mere stille og rolige år jeg har haft længe. Men det er jo også fordi jeg elsker at have travlt. :0) Men nogle gange er det bare en god ide at tage sig tid til ting.
SletJeg håber helt sikkert vi får set ligeså meget til hinanden i 2013. Både fysisk og skriftlig. :0) Jeg håber i hvert fald det kan lade sig gøre med skriveferie for mig i år.
Det har været så hyggeligt
Det er altså et virkelig fint bog-cover du har designet!
SvarSlet