onsdag den 15. januar 2014

Hvid Engel review

Hvid Engel

Forfatter: Maria Louise Staff
Serie: Trilogi #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge
Udgiver: Skriveforlaget

Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret
















Emma og Oscar er nu i de hvide engles verden – en verden delt mellem himmel og hav. I havet under dem befinder Zorran sig sammen med havets skabninger, og i himlen over dem bor de hvide engle.

I Hvid engel kan du følge Emma og Oskar – når de udforsker de hvide engles verden og forfølger Zorran ud til de fjerneste dele af de hvide engles verden.

Hvid engel er anden del i serien Engle, magiske og mytiske væsner og er smukt illustreret af Per O. Jørgensen



Måske nogen af jer kan huske at jeg ikke var så vild med coveret på Blå Engel. Det her er bedre. Der går billedet helt til kanten, men den har desværre den samme frygtelige skrift, som oveni købet står over i det ene hjørne og flanere. Overskriften skulle have en anden font og en anden skygge og så skulle det have været større og stå i bunden af billedet. Det er tredje gang jeg kommentere på coversene som Skriveforlaget for lavet, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvem der dog laver de forsider til dem. Det kan umuligt være en uddannet grafiker.

Nå til selve anmeldelsen af bogens indhold... Jeg må desværre også se i øjnene at det ikke er blevet meget bedre fra sidste anmeldelse af Blå Engel. Det er holdt fuldstændig i den samme stil og tone og mangel på skriveteknik. Det er virkelig synd!

For igen ligger der utrolig meget interessant fantasi bag som jeg ville have elsket at være i selskab med, men det kommer slet ikke til sin ret her. Det drukner bare i overfladiske beskrivelse og personskildringer.

Hvis man skar halvdelen af scenerne fra og uddybede dem, så kan jeg begynde at se et potentiale. For jeg elsker virkelig at der bliver leget sådan med fantasy elementerne, men det spænder lige fra sagnet om danske Holger Danske, til egyptiske sfinkser, til græske pegasusser og sagnhelte og til engelske Camelot og Merlin, og en frygtelig masse mere. Så man er virkelig i fare for at blive helt forpustet. Men jeg elsker virkelig ideen, det er derfor det er så ærgerligt at det ikke holder.

Bogen kunne virkelig have været fantastisk. Men fremdrift, dybde mangler i så høj en grad, at det bliver lidt kedeligt og ligegyldigt. Øv!






Bogen kan købes her



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig