Hvordan fik du ideen til ”Ø”? Og hvordan gik det til at du fik den udgivet?
Jeg fik idéen til den første sætning: ”Vi havde da ikke vikar i drama.” Den blev ved med at poppe op på min indre skærm, når jeg gik tur ved havet. På et tidspunkt blev jeg ekstremt nysgerrig efter, hvad der egentlig var sket i den mystiske dramatime? Og for at finde ud af det, var jeg jo nødt til at skrive historien …
Min første bog udkom på et forlag. Men sandheden er, at jeg har lidt svært ved at se idéen i et traditionelt forlag, når vi ser bort fra det element af prestige, som nogle indtil videre tillægger det. Hvad er det egentlig, at forlagenes redaktører kan tilbyde, som en freelanceredaktør ikke kan tilbyde?
Jeg har etableret et samarbejde med en freelanceredaktør, der selv er forfatter – og desuden filosof. Det sidste - hans filosofiske tilgang - har jeg haft stor gavn af i Ø, fordi han formår at læse på mange betydningsniveauer.
Hvad elsker du især i bøger og har du brugt tænkt over dem da du skrev dine egne?
Jeg elsker bøger, der har en god rytme. Den stille understrøm – dunk, dunk, dunk – lige dér under overfladens ”drama”. Jeg bestræber mig altid på at indarbejde en god rytme i mine egne bøger, hvilket vil sige en forholdsvis stille rytme i ”Ø”. Pigerne er endnu så unge, at deres (både fælles og individuelle) bevidsthed er forholdsvis stille, ren og klar.
Om det er lykkedes at indarbejde en god rytme, må andre vurdere.
Hvordan tager du dig tid til at skrive?
Det var også svært i starten. Der var hele tiden noget, der forekom ”vigtigere”. Jeg skulle helt ned at ligge, før jeg endelig kastede håndklædet i ringen, indså hvor ultrakort livet er, og traf den enkle beslutning: At jeg ville det. Og at jeg var villig til at ofre det, der eventuelt måtte ofres, for at kunne gøre det (det er altid her, det kniber, ik’?). Da beslutningen først var truffet, var det nemt.
Nu skriver jeg ca. 3500 tegn hver dag undtagen i weekender, hvor jeg typisk researcher. Jeg kobler Internettet helt fra, mens jeg arbejder - og verden står endnu :-)
Hvilken scene/kapitel nød du mest at skrive?
Scenen i bogen ”Ø”, hvor Mia siger hovedpersonens navn for første gang. Det er forholdsvis langt inde i bogen. Hvorfor netop det sted? Fordi jeg selv blev overrasket over, at hovedpersonen hed det, hun hed. Jeg synes, at det er et smukt navn, og at det passer perfekt til pigen - og det, hun står for.
Derudover kan jeg godt lide scenen, hvor pigerne giver slip på deres forskellige idéer om, hvordan tingene burde være, og i stedet finder modet til at indse, hvordan tingene ”er”. Jeg nød også meget, at den lille båd var vendt tilbage helt af sig selv, og uden pigernes indblanding. Den slags sker oftere, end vi tror, også i virkeligheden. Det er i hvert fald min erfaring.
Hvordan er din skriveprocess? Hvad holder du mindst af og hvad holder du mest af i skriveprocessen?
Jeg skriver som sagt 3500 tegn om dagen. Næste dag redigerer jeg den tekst igennem, som jeg skrev dagen før, og så skriver jeg samme tekstmængde igen. Jeg kan faktisk godt lide hele processen. Men hvis jeg skal nuancere, så vil jeg sige, at jeg holder mest af de steder i teksten, hvor jeg selv bliver vildt overrasket over det, der sker. Jeg holder nok mindst af 28. gennemredigering. På det tidspunkt kan jeg næsten ikke udholde at se en fejl, eller noget, jeg ville have formuleret anderledes, men det sker desværre, fordi vi jo hele tiden forandrer os, og dermed hele tiden ser anderledes på tingene. Så ved jeg, at det ikke er teksten, men derimod mig, der har forandret mig siden sidste gennemlæsning.
Hvad gør du ved skriveblokeringer?
Da jeg gik på universitetet havde jeg på et tidspunkt en vejleder i ”Kognition og Neuropsykologi”. Jeg var i gang med at skrive en opgave om beslutningsteori, og vi havde aftalt en vejledningstime hjemme hos ham privat. Jeg sad ved hans spisebord, da han pludselig forsvandt hen til sin reol (han var i slåbrok, fordi han havde sovet over sig). Til min store skræk vendte han tilbage fra selv samme reol med et helt tårn bøger, der var fyldt med … matematiske formler, og jeg skal gi’ dig, skal jeg.
”Det her klarer jeg aldrig,” tænkte jeg. Han må have set min panik, for pludselig kiggede han ganske målløst på mig: ”Jamen det skal ikke være genialt fra starten af. Overhovedet ikke,” tilføjede han, og viftede afværgende med hånden. ”Hvis du laver det grundigt nok, så bliver det genialt.”
Det tænker jeg tit på, når jeg blokerer mig selv af frygt for at skrive noget, som jeg vil krumme tæer over om 2 timer. Der er masser af tid til redigering.
Har du flere bøger planlagt?
Jeg er cirka halvt igennem mit næste manuskript ”Homecoming”, der er rettet mod voksne læsere. Hovedpersonen er en kvindelig journalist, der er sendt ud på en opgave i London, og bogen indeholder både socialrealistiske og spirituelle elementer, præcis som ”Ø”. Jeg fik idéen til den første sætning, sidst jeg var i London, og sætningen var så helt igennem mystisk, at jeg bare måtte skrive bogen.
5 hurtige:
Favorit...
... sted at læse?
Fritidshuset, 300 meter fra Vesterhavet.
... sted at skrive?
Sofaen i min konsultation, rent faktisk. Liggende … Freud ville nok have sagt, at det er forudsætningen for frie associationer.
... bog?
”Den lille prins” for dens naive klarsyn.
... forfatter?
Det må nok blive Jens Christian Grøndahl. Smukt sprog, smuk rytme, der ikke kræver et egentligt plot, men hvor karakterernes egen indre udvikling kan bære igennem. Jeg bryder mig imidlertid ikke så meget om hans essays. Hans prosa har en stille - men fin – melankoli i sig, mens hans essays kammer over i kynisme, som jeg ser det.
... genre?
Jeg kan godt lide socialrealisme med et spirituelt twist, selvom hverken min yndlingsbog eller yndlingsforfatter kan placeres her. Det kan til gengæld Ø, og også den nye ”Homecoming”, der får release inden sommer, om alt går vel.
Ingen kommentarer
Send en kommentar