Efter at være blevet frosset ned siden sin deltagelse i Anden Verdenskrig, og efterfølgende at have reddet New York City fra en invasion fra rummet, forsøger Steve Rogers at vænne sig til sin rolle i den moderne verden.
Jeg elsker Marvel så er der sagt. De gør et fantastisk stykke arbejde med deres superhelte historier. Så jeg var virkelig spændt på at se Captain America. Jeg var spændt af flere årsager, for det første var jeg ikke vild glad for den første Captain America film, men jeg elskede til gengæld hans optræden i Avengers.
Jeg ville så gerne kunne lide den, og jeg var da også rigtig rigtig godt underholdt. Men problemet er at alt og jeg mener virkelig ALT var forudsigeligt. Det er lidt som om Marvel har fundet en gammel gennemtygget skabelon frem. Og det ligner dem ellers slet ikke. De plejer at være gode til at flyve let og elegant over klichéerne, men det lykkes bare slet ikke i Captain America 2.
Udover at den var komplet forudsigelig så var der også enkelte øjeblikke, der var lidt effekthelvede agtigt hvis jeg skal være helt ærlig, og det irritere mig. Jeg vil gerne se hvad der sker. Jeg vil gerne se hvert et slag i en kamp, jeg gider ikke at sidde helt paf fordi der er for mange informationer til at ens hjerne kan følge med. Jeg håber inderligt ikke at den Superman effekt bliver ved i flere film. Det ødelægger det altså virkelig for mit vedkommende.
Skuespillet var godt, og der var som nævnt masser af god underholdning, så jeg burde jo være godt tilfreds. Men det er svært når man har nogle yndlingshistorier som bare ikke leverer det de skal. Så bliver man også automatisk ekstra skuffet, men det skal jo selvfølgelig ikke afspejle sig på ratingen. For jeg vil til enhver tid anbefale alle at tage ind og se Marvel film. Det er bare pisse god underholdning.
Ingen kommentarer
Send en kommentar