torsdag den 31. juli 2014

Cirinos fortælling

Cirinos fortælling

Forfatter: Nick Clausen
Serie: Skrifterne fra Safirhavet #1
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge
Forlag: Høst & søn


Tak til Høst og søn for anmeldereksemplaret




















Cirinos fortælling foregår i et Middelhavslignende område i Mazuranernes storrige. I et lille fredeligt hjørne, i Rigan, bor Cirino sammen med sin lillebror Fabius og deres mor. De to brødre ernærer sig som safirfiskere og er derfor langt væk hjemmefra, da Cirino bliver bortført og solgt som slave. Han er riganer og frihedshungrende, men riganere er også berømte for deres udholdenhed og slagstyrke, så efter et mislykket flugtforsøg beslutter hans slaveejer sig for at lade Cirino kæmpe i arenaer. På sigt kan det ende med et luksusliv som duellator - men i Cirino er frihedstrangen stærkere...

Cirinos fortælling er en medrivende, spændende og bevægende historie om menneskers evne til at overleve under miserable forhold, om venskaber på trods, og om spirende kærlighed.




Det her var mit første møde med Nick Clausens forfatterskab, hvilket i sig selv er lidt mærkeligt for jeg har kun hørt rosende ord om hans bøger, og jeg holder rigtig meget af hans søster, Julies skrivestil. Men på trods af det så havde jeg faktisk ikke så travlt med at komme i gang med bogen. Jeg havde ikke de høje forventninger.

Fantasy bøger kan godt være en stor mental investering, fordi du skal til at sætte dig ind i et helt nyt univers. Måske var det derfor jeg ikke havde de store forventninger. Eller også var det simpelthen fordi, at selvom jeg synes bog-coveret er pænt, så taler det ikke rigtig til mig personligt.

Men da jeg så kom i gang, så elskede jeg jo selvfølgelig Nick Clausens skrivestil og hans historie. Så jeg læste bogen på to dage. Cirino er en skøn karakter, og jeg elsker det univers han er født i. For mig ligger det utrolig meget op af det romerske, med snerter af fantasy elementer, som store øgler.

Cirinos Fortælling er en fantastisk bog til især drenge, jeg tror seriøst alle drenge vil elske den her historie. Den er fyldt med masser af aktion i form af blandt andet gladiatoragtige kampe. Men historien har så meget at byde på, så den er helt sikkert også noget for pigerne. Aldersmæssigt synes jeg også den er svær at placere, for den vil helt sikkert også kunne nydes af et voksent publikum - men sådan er det jo ofte med fantasy litteratur. Det er så godt at det er til alle aldre. :0)

Så Nick Clausen har gjort et fantastisk arbejde, og jeg ser rigtig meget frem til den næste bog i serien. Dog synes jeg der var nogle enkelte steder hvor det irriterede mig, at der blev skøjtet lidt for meget hen over nogle ting, og nogle af forklaringerne virkede lidt for nemme. Så det håber jeg selvfølgelig der er mindre af i den næste bog.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig