onsdag den 23. juli 2014

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab

Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab

Forfatter: Romain Puértolas
Originalsprog: Fransk, L'extraordinaire voyage du fakir qui était resté coincé dans une armoire Ikea
Genre: Humor
Målgruppe: Voksne
Forlag: Rosinante & co.

Bogen var en gave fra Rosinante & co.


















Den indiske fakir Ajatashatru Lavash Patel har et mål. Han vil i Ikea. I Ikea har de en sømseng på tilbud. Ahatashatru Lavash Patel er rejst langt for den sømseng, helt til Paris. Med sig har han en 100 euro-seddel. Pengesedlen sidder i en elastiksnor, så han kan genbruge den. Ahatashatru Lavash Patel er nemlig lidt af en hustler, der har lært at svindle sig gennem livet. Men i IKEAs cafeteria møder han noget, som er ægte – kærligheden i form kvinden Marie.

Da fakiren beslutter sig for at overnatte i IKEA (sømsengen er ikke på lager), bliver det starten på en lang og forunderlig rejse – gemt i et IKEA-skab. Vil han genfinde Marie? Får han sin sømseng? Og hvad med taxachaufføren i Paris, som han snød med sin 100 euro-seddel?




Den utrolige historie om fakiren der sad fast i et IKEA-skab er en forunderlig, finurlig, rablende skør historie der tilmed er en sproglig nydelse. Det er faktisk den perfekte sommerlæsning - jeg læste den nærmest på rekord tid.

En ting skal man dog gøre sig klart når man læser bogen, og det er at man ikke skal tage den for seriøs. Den skal nydes for det den er og hvis man når derhen så vil ens lattermuskler takke dig. Der findes faktisk en del seriøse undertoner i bogen, men det bogen først og fremmest kan er at være fantastisk fjollet. Jeg har det selv svært med humoristiske bøger, det er som om de ikke rigtige virker på mig, så hvis jeg havde læst den her på alle andre tidspunkter end i min sommerferie, så kunne udfaldet sagtens have været anderledes.

Romain Puértolas skriver fantastisk, han er virkelig en mester til at formidle fjollerier blandet med seriøsitet, alt sammen med et vidunderligt livligt sprog. Forfatteren tager os med på en rejse rundt om i Europa og samtidig rundt i en fakirs menneskelighed.

Så altså, den perfekte sommerbog, som jeg kan anbefale alle der elsker humoristiske bøger.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig