Usynlighed
Forfatter: Andrea Cremer og David Levithan
Genre: Paranormal
Målgruppe: YA
Forlag: Alvilda
Tak til forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret
Stephen er vant til at være usynlig. Bogstavelig talt. Han er født sådan. Uset af andre. Forbandet.
Elizabeth ville nogle gange ønske, at hun var usynlig. Så hun kunne slippe for at blive såret. Derfor bliver hun glad, da hendes familie skal flytte til New York. I storbyen er det nemt at forsvinde i mængden.
Stephen og Elizabeth møder hinanden – og til Stephens store forbløffelse kan hun se ham! Og til Elisabeths store forbløffelse vil hun gerne ses af ham! Men da de begynder at nærme sig hinanden, kommer en usynlig verden imellem dem. En verden af gammelt had, ulykkelige skæbner, fortryllelser og forbandelser.
Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet den her bog var, men jeg fik ikke helt det jeg forventede. Især fordi jeg kan sagtens finde ligheder med Andrea Cremers andre bøger.
Bogen havde nogle elementer som jeg godt kunne lide, men jeg synes også den havde nogle jeg ikke brød mig særlig meget om. Det er som om potentialet var der, men aldrig rigtig blev brugt til noget.
Jeg synes ikke rigtig kærlighedshistorien var så fyldestgørende. Den var en smule kedelig faktisk - og måske lidt for nem i virkeligheden. Jeg var heller ikke helt vild med hovedpersonerne må jeg indrømme. Jeg fandt dem til tider lidt småirriterende. Stephen virker som et stort offer, og vi ser aldrig nogensinde det positive ved at være usynlig. Okay, der er måske ikke så meget positivt ved at være det hele tiden, men det gør ham bare alt for meget til offer når han ikke rigtig bruger det til noget. Elizabeth virkede en smule full of her self nogle gange, og jeg var ret træt af at hun hele tiden holdte ham udenfor - fordi der var det her frygtelige noget der kunne ske - og som åbenbart bliver fuldstændig glemt til sidst i bogen og som der slet ikke bliver fulgt til dørs af forfatterne.
På den positive side er jeg ret vild med det magiske univers der bliver skabt gennem bogen, og ville rigtig gerne have haft meget mere af det.
Så en semi god bog, som jeg har nydt, men som ikke helt formår at leve op til forventningerne.
Ingen kommentarer
Send en kommentar