Vigtigheden af en god start - den magiske første linje

Jeg har det frygtelig svært ved starten på min roman i øjeblikket. Jeg har skrevet starten om mindst 4 gange, og jeg er slet ikke tilfreds.

For det er her man skal fange hele romanens tone an. Det er starten hvor du kan miste dine læsere eller få dem på krogen.

I første kapitel skal vi som læser helst fatte sympati for hovedpersonen, eller som minimum blive interesseret i hvordan det går karakteren fremadrettet.

Vi skal altså have stillet et interessant spørgsmål som læserne rigtig gerne vil have svar på. Der er rigtig mange måder at gøre det på, men den jeg skriver om i dag er den magiske første linje. Den magiske første linje kan være utrolig svær at lave, men dem der mestre den kan samle hele bogens stemning i den enkelte sætning.

Selv er jeg ikke vanvittig god til at huske den første linje efter endt læsning. Jeg kan faktisk kun huske en ligenu: (Resten jeg nævner heri har jeg måtte slå op)

It is a truth universally acknowledged, that a single man in possession of a good fortune, must be in want of a wife. —Jane Austen, Pride and Prejudice

Her får vi hurtigt en fornemmelse af Jane Austens fantastiske sarkasme - og samtidig får vi også slået tonen an. Det skal handle om penge og ægteskaber.

Ej.. jeg sidder og vrider min hjerne for at komme på flere første linjer. Jeg kan ikke engang huske den første linje i Harry Potter ligenu, men selvom jeg har en tildens til at glemme dem hurtigt, nyder jeg dem utrolig meget når jeg læser dem, og de virker uden tvivl på mig.

Jeg slog den lige op, og så kunne jeg selvfølgelig godt genkende den: Mr. and Mrs. Dursley of number four, Privet Drive, were proud to say that they were perfectly normal, thank you very much. Den linje inddrager mig allerede i Harry Potters magiske verden, og det er det der er så forunderligt fantastisk ved den første linje.

Den nemmeste måde at lave den første linje er ved at lave en modsætning i sætningen:

Det kunne f.eks. være:

It was a pleasure to burn. —Ray Bradbury, Fahrenheit 451

Den modsiger lidt sig selv, for vi ved jo alle at det bestemt ikke er rart at brænde, så hvordan hænger det lige sammen..?

Så ved at bruge en modsætning har vi allerede fanget læserens interesse, fordi det automatisk stiller et spørgsmål.


Men det kan man også på andre måder, man kan også henvise til noget:

In my younger and more vulnerable years my father gave me some advice that I've been turning over in my mind ever since. —F. Scott Fitzgerald, The Great Gatsby

F.eks. her bliver vi automatisk nysgerrig på hvad det var for et råd han fik af hans far.


Det kan også være en sætning der fortæller os at vi har en anderledes karakter:

He was born with a gift of laughter and a sense that the world was mad. —Raphael Sabatini, Scaramouche

Miss Brooke had that kind of beauty which seems to be thrown into relief by poor dress.
—George Eliot, Middlemarch

There was a boy called Eustace Clarence Scrubb, and he almost deserved it. —C. S. Lewis, The Voyage of the Dawn Treader

I write this sitting in the kitchen sink. —Dodie Smith, I Capture the Castle

Her bliver vi nysgerrige på f.eks. hvorfor Jeg personen i I Capture the Castle dog sidder i en køkkenvaske, og hvorfor fortjener Eustace Clarence Scubb at hedde det han hedder? Jeg får også helt lyst til at læse Middlemarch - genial sætning!


Det er især oplagt at slå tonen an hvis man har en roman hvor der sker overnaturlige ting
:
I was born twice: first, as a baby girl, on a remarkably smogless Detroit day in January of 1960; and then again, as a teenage boy, in an emergency room near Petoskey, Michigan, in August of 1974. —Jeffrey Eugenides, Middlesex

The circus arrives without warning. No announcements precede it, no paper notices on downtown posts and billboards, no mentions or advertisements in local newspapers. It is simply there, when yesterday it was not. —Erin Morganstern, The Night Circus


Så er der dem der får os inddraget i handlingen på rekord tid:

We only have a few hours, so listen carefully. If you’re hearing this story, you’re already in danger. Sadie and I might be your only chance. —Rick Riordan, The Red Pyramit

It was the day my grandmother exploded. —Iain M. Banks, The Crow Road



Og så er der dem der med vilje ikke giver mening:

Psychics can see the color of time it's blue. —Ronald Sukenick, Blown Away

Vaughan died yesterday in his last car-crash. —J. G. Ballard, Crash

Tyler get me a job as a waiter, after that Tyler's pushing a gun in my mouth and saying, the first step to eternal life is you have to die —Chuck Palahniuk, Fight Club


De giver sådan set mening, men de er ikke nødvendigvis lige til at gennemskue, og så får man jo lyst til at læse videre..



Ihh.. jeg kunne blive ved, men jeg må hellere stoppe nu, inden det bliver en alt for lang post. Men i hvert fald så kan det anbefales at kredse lidt om den første sætning.