onsdag den 17. september 2014

Døden kommer til Pemberley

Døden kommer til Pemberley

Forfatter: P.D. James
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Rosinante & co.

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret





















Pemberley anno 1803. Alt er idyl. Elizabeth og Darcy er lykkeligt gift på syvende år og har et par dejlige sønner. Men freden trues. På aftenen for det populære efterårsbal, ruller en vogn i rasende fart op foran hovedtrappen. Elizabeths letsindige søster, Lydia, tumler ud hysterisk råbende, at hendes mand - den upålidelige Wicham - er blevet myrdet i skoven. Sådan begynder mysteriet, og med det blusser gammelt had, misforståelser og fjendskab op.


Jeg tvivler ikke på den her bog er nydt af mange der har læst 'Stolthed og fordom', men hvis man som mig elsker Jane Austens magiske fortælling om Mr. Darcy og Elizabeth Bennet, og hendes skønne sarkastiske skrivestil, så kan man desværre kun blive skuffet.

Jeg kan på ingen måde genkende nogle af de levende karakterer som Austen skriver så smukt. For mig handler den her historie ikke om Mr. Darcy eller Elizabeth Bennet - i stedet er den fyldt med tomme papfigurer uden noget nogen form for personlighed. Det er faktisk næsten den største skuffelse og faktisk nærmest en fornærmelse at man har gjort Elizabeth Bennet så simpel og så lidt tænkende - ja i den her bog er hun blevet det som hun hader - the simple minded. (bedst oversat som småborgerlighed)

Døden kommer til Pemberley er egentlig skrevet sprogligt fint, men her er jeg også ret irriteret over hvordan forfatteren smider Austens smukke sætninger ind hist og pist, hvor forfatteren lige synes de passer.

Som helhed er historien meget tynd, men som en krimi fejler bogen også fuldstændig. Vi har overhovedet ingen chancer for at gætte med, moderens motiv og ja sågar morderen selv er skjult for os. Derfor bruges der også utrolig lang tid på at forklare en laaang sammenhæng i sidste halvdel af bogen og som vi dybest set er ligeglade med på det tidspunkt i bogen.

Så desværre var det lidt en skuffende læsning for mig og hvis Austens ord betyder mere for dig, end almindelig underholdende læsning, så hold dig langt væk fra den her bog. Ellers så giv den et forsøg.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Den bog er virkelig rædselsfuld. Pyha, jeg blev SÅ sur på den og dens pap-figurer, da jeg læste den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes starten af bogen virkede lovende, men jo længere man kom ind i bogen jo mere irriteret blev jeg også.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig