fredag den 28. november 2014

Det gode helbred

 


Kosten har betydning for vores risiko for at udvikle kræft. Hvordan det vi spiser påvirker risikoen for at udvikle kræft forskellige steder i kroppen, har Kræftens Bekæmpelse undersøgt via en stor befolkningsundersøgelse med data fra over 57.000 danskere, som man har fulgt gennem 20 år.

Kræftens Bekæmpelse er nu så langt med resultaterne af undersøgelsen, at de er parate til at drage nogle konklusioner, og dem deler de ud af i denne bog skrevet af forskningschef og overlæge Anne samt seniorforsker Anja Olsen, begge Kræftens Bekæmpelse.



Jeg har været rigtig længe om at lave den her anmeldelse, og det er faktisk fordi at jeg altid laver opskrifter fra bogen, fordi jeg mener at man først kan vurderer en kogebog ordentligt efter i det mindste at have forsøgt sig til at læse og lave opskrifterne. Men jeg har faktisk brugt den her kogebog mere end mange andre kogebøger jeg har anmeldt på trods af at der gik lige indtil i går før jeg kunne få lavet et par ting fra bogen.





Det gode helbred er egentlig også lige så meget en informations bog om hvad der kan være en god ide at holde sig fra, og hvad der kunne være godt at få mere af i kosten end en egentlig kogebog. Der er masser af opskrifter i bogen og de ser rigtig lækre ud, men efter endt læsning havde jeg bare behov for at inkorporerer de gode ideer fra bogen, om sundere kost, ind i min egen madstil, og ikke for at prøve nye spændende opskrifter som det jo plejer at handle om når jeg afprøver nye kogebøger.


Faktisk var det slet ikke de lækre opskrifter der tiltalte mig, men i stedet den viden jeg ofte synes er utrolig tåget og uhåndgribelig. Man får altid at vide at så kan man ikke tåle det, og det, og så er der en ude og sige at man bare skal spise varieret. Og selvom de alle helt sikkert prøver at gøre det let, så bliver det hele alligevel så forvirrende.






I 'Det gode helbred' synes jeg virkelig jeg fik noget af den information jeg følte jeg gik glip af. Jeg tænker ikke nødvendigvis så meget over om jeg skal have mindre sukker mv. eller om jeg drikker for meget vand frem for cola. Og jeg hopper heller ikke på alle disse smarte trends eller kure, for jeg synes ofte at de så siger at der er noget andet der er bedre. Men det jeg altid har tænkt meget over er hvad der kan være kræftfremkaldende. Når man har haft kræft så tæt ind på livet så er det nok også meget naturligt at man går mere op i hvordan man kan undgå den frygtelige sygdom fremfor hvad man skal gøre for at få en pænere hud eller få en mere ideal vægt. Så det er selvfølgelig klart at det vil være meget forskelligt fra person til person hvad man fokuserer på i kosten, pointen er at jeg bare virkelig er glad for at den her bog endelig er på markedet.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig