søndag den 29. marts 2015

Skriveblokering del 2

I skriveblokering del 2 kigger jeg mere på de problemer der kan opstå mens man skriver. Men derfor betyder det ikke at nogle af disse ting også gør sig gældende før eller efter. Eller at de problemer fra del 1, ikke også sniger sig ind mens man skriver.


IMENS:


Redigere du mens du skriver?

Kigger du for meget på stavefejl, tastefejl og andre redigerings fejl mens du skriver? Problemet med det er, at vores kreativitet arbejder ikke så godt sammen med strukturerede handlinger. Altså skifter vi mellem at bruge højre og venstre hjernehalvdel, og det dræber alt ide udvikling. Jeg har aldrig selv døjet med det her problem, da jeg er ret god til at ignorere mine stavefejl og tastefejl. Faktisk roder jeg så meget i det at jeg nogle gange slår over i at skrive på engelsk, og så tilbage til dansk igen.

Jeg har hørt det skulle hjælpe at slukke skærmen mens man skriver, eller hænge noget op foran skærmen mens man skriver. Det gør man indtil man har vendt sig til at bare at skrive derud af.



Niels Forsbergs teori:

Det her leder mig videre til en teori jeg hørte på HUF skrivekursus, som jeg faktisk synes er ret genial, and so true. Her er det fra ham selv:

 





For meget i hovedet?

Det kan være svært at sætte dig ned og skrive hvis man har for meget i hovedet - hvis der er for mange ting du skal eller projekter du er i gang med at udtænke.

Løsning: Der er ikke nogen vej udenom, du skal finde en løsning hvor du hurtigt kan hviske hovedet rent. Måske hjælper det dig at løbe en tur, skrive en liste (det hjælper dog ikke for mig, tværtimod), tage et bad, høre noget musik, eller spring ud i det. Skriv dig selv varm. Skriv i 5 minutter på noget du ved ikke skal bruges.




Læst for meget om emnet eller for mange ideer?

Ja der findes faktisk noget der hedder for mange ideer og for meget research. I hvert fald når det er en blokering for at komme videre med at skrive.

Man kan lave så meget research at man ikke kan finde hoved og hale i hvornår noget skal fortælles og hvordan det er bedst at fortælle det på. Samtidig kan man have for mange ideer, der går i forskellige retninger, så man ikke kan finde ud af at komme videre.

Løsning: Sæt dig ned og lav overblik og vælg den vej du vil gå. Vælg gerne den mest uventede, eller den der sætter mest på spil, eller lige den der passer ind i det du ønsker at opnå med bogen.

Med hensyn til research info - så være opmærksom på at less is more, når man skriver fiction. Vælg det vigtigste ud, og hold dig til det.





Din indre kritiker

Jeg hader den indre kritiker, min indre kritiker er ofte ret meget tilstede og det kræver meget at lukke den ude. Kender du den der stemme: Det er ikke godt nok. Hold op noget lort. Du er uduelig. Du bliver aldrig forfatter. Det er din indre stemme der taler, og den vil dig ikke noget godt overhovedet. Den er kreativitets dræbende, den er direkte skrivedræbende og tag ikke fejl, din indre stemme er ikke ærlig, den er bare kritisk. Så hvad kan man bruge den til, spørger du nok. Ikke en skid er svaret.

Man kan få sin indre kritiker til at knytte sylten, det kræver bare at man er opmærksom på hvad det er der sker, og at det er den indre kritiker der taler nu. Og så forsøg alt hvad du kan at ignorerer den. Det er nemmest at holde den væk hvis man skriver hele tiden.





Svært ved at komme videre?

Går du pludselig død midt i det hele, og har svært ved at vende tilbage og skrive derfra hvor du er i historien? Så kan det enten være fordi du ikke ved hvordan du skal komme videre, eller fordi der er et eller andet galt med det du har skrevet, enten lige har skrevet eller for et par kapitler siden.

En metode er at skrive på noget et andet sted i bogen, indtil inspirationen rammer eller du pludselig kommer i tanke om hvad der er galt. En anden metode er at hurtigskrive i en 5 minutter - bare skriv løs i 5 minutter uden at tænke, også selvom du bare skriver blar, blar, blar, hvad skal jeg skrive.. osv.





Er det angstprovokerende?

Her er frygten i spil igen. Er det direkte angst provokerende at sætte sig ned og skrive? Så mærk efter. Hvad er det der gør det? Er det andres forventninger til dig? Er det dine egne forventninger til dig selv?

Igen kan det være en god ide at skrive sig varm, at huske på at du nyder at skrive. Skriv dig varm. Skriv hvad som helst - noget der ikke nødvendigvis skal bruges. Bare noget du nyder.

Det var det der i sin tid fik mig til at starte bloggen. At jeg satte mig ned og skrev hver dag, for at komme tilbage til udgangspunktet. Det var faktisk angsten for at sætte sig ned at skrive, at nu var det nu, nu skulle det jeg skrive udgives. Og det var for mig dybt frygtindgydende. Det hjalp at skrive på bloggen, men det ville nok have hjulpet hurtigere at skrive på min historie. Hvis jeg skulle have gjort det om i dag, så ville jeg i stedet have sat mig ned og skrive en scene fra f.eks. en af mine bipersoner, bare for at lærer dem bedre at kende. Altså noget der ikke skulle bruges (men kunne hvis det var fantastisk) for derved at huske mig selv på glæden. Glæden ved min historie og karakterer, og samtidig ville det have hjulpet mig til at kende mine karakterer noget bedre.




SHARE:

3 kommentarer

  1. Sådan et indlæg havde jeg lige brug for at læse, tak!
    Jeg bliver nok aldrig træt af den slags råd, selvom jeg har hørt dem alle sammen før i et eller andet omfang. Jeg har, kan du måske gætte (?), nemlig ret ofte de her "blokader" eller hvad man nu foretrækker at kalde dem (nogen nægter jo at de eksisterer) så jeg oplever lidt af hvert af de ting du nævner og har jævnligt brug for en reminder om, hvordan man håndterer den frustration, der følger med og kommer i gang igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det er dejligt at høre. Ja man kan altid bruge at få sådan nogle ting genopfrisket, det er ikke noget man er så god til at tænke over når man sidder i det. Og ja, der er nogen der er direkte decideret bange for navnet, som om navnet i sig selv har styrke til at skabe en blokade, men jeg kan godt lide at kalde en spade for en spade. :0)

      Slet
  2. Hej Karin
    Jeg sidder i øjeblikket og overvejer om jeg har for mange ideer til en bog. Du ved jeg tænker "gad vide om det her skulle stå i en 2'er i stedet for."
    Jeg er ikke helt sikker på hvilken drejning min historie skal tage fordi jeg hele tiden finder på noget nyt som jeg synes er rigtigt godt.
    Min hovedperson får hele tiden flere "projekter".
    Hvornår ved man hvornår ens hovedperson har for mange projekter?
    Hvornår, eller måske om det bliver for uoverskueligt for læseren?
    Med venlig hilsen
    Dorte

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig