Jizz

Jizz

Forfatter: Mette Jensen Hayles
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosenkilde og Bahnhof




Tak til Rosenkilde og Bahnhof for anmeldereksemplaret



















Louis har været ambitiøs og fået det hele på ret kort tid: En smuk kone, et vidunderligt barn, et mere på vej, et parcelhus på Amager og et job som læge på en skadestue. Men inde i Louis bor et rovdyr, et rovdyr, der tørster efter alt – og som ikke kan slukkes. En psykolog ville vel sige, at han leder efter kærlighed, nærvær og accept. Men Louis’ rejse efter det bringer ham langt ind i sindet og langt ud i tovene og også væk fra kærlighed, nærvær og accept, mens han drikker alt, han kan komme i nærheden af og lægger an på både kvinder og mænd i sin omgangskreds. Louis møder Pernille til en havefest, hvor han tager hende, medens hun sidder på skødet af ham. Det udvikler sig til et vildt kærlighedsforhold, som ingen af dem kan eller vil stoppe, hvor de mødes i smug under broer og i andre menneskers lejligheder. I deres skrøbelighed er de præcis, hvad de hver især har brug for – men også hvad der kan blive deres endeligt.


Jizz fik jeg uopfordret til anmeldelse, og jeg har gået lidt rundt og kigget på den flere gange, fordi jeg kunne ikke bestemme mig for om jeg skulle læse den. Men som udgangspunkt forsøger jeg altid at anmelde alle bøger, og det er mest af alt fordi jeg så tvinger mig selv til at komme ud af mine comfort-zones, og det er sundt når man selv skriver. Sagens kerne er den at, man skulle tro at en roman om at elske ville tiltale mig, fordi det så alt andet lige må handle om kærlighed. Men et eller andet sagde mig at det her ikke ville være en bog for mig, og jeg havde ret.

Jizz handler for mig at se, om en uduelig svag mand, som virkelig aldrig ville komme til at interessere mig bare det mindste. Han er selvdestruktiv og han bruger meget sjældent hjernen til at tænke med.
Louis har ellers det hele, han er læge på en skadestue, han har en smuk kone og et barn. Men han drikker og lige så stille smuldre hans tilværelse fuldstændig.

Jeg føler nok ikke helt jeg forstår ham. Hvorfor drikker han? Det savnede jeg en væsentlig bedre forklaring end den jeg fik. Så det var svært at læse den ellers meget rå handling med en hovedperson der lider så enormt meget, uden man nogensinde helt forstår det. Flere steder fik feministen i mig lyst til at kyle bogen af h- til, men jeg fik den langt om længe læst til ende, med håbet om at der ville være et lys for ende af tunnellen. Det var der selvfølgelig ikke. Ikke for mig i hvert fald.

Jo, historien handler om kærlighed, men kærligheden greb aldrig fat i mig, og det primært fordi jeg ikke kunne forholde mig til karakterne. I mine øjne var de karikerede.

Sprogligt synes jeg faktisk romanen var skrevet godt. Den var behagelig og nem at læse.