Skorpionbjerget
Forfatter: John Flanagan
Serie: Våbenbrødre #5
Originalsprog: Engelsk
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Tak til Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck for anmeldereksemplaret
Kong Duncan fra Araluen har en vigtig mission til Hal og hans Hejrer. Det første attentatforsøg på Prinsesse Cassandra blev forpurret. Men forbryderne vil ikke helme, før du har fået succes med deres forehavende.
Hejrerne tager af sted mod Arrida sammen med Ranger Gilan. De skal gennem den hede ørken på sporet af morderbanden, finde deres skjulested i bjergene og deres leder – og stoppe ham.
Fan af ‘Våbenbrødre’ serien bliver ikke skuffet af tilføjelsen af ‘Skorpionbjerget’, særligt ikke hvis de sætter pris på bogens fantastisk stemning. ‘Skorpionbjerget’ er meget let læst, men ikke desto mindre fordi den har en høj underholdnings kvalitet hele vejen igennem. John Flanagan er så helt igennem en fantastisk historie fortæller.
Dog kan man godt mærke efterhånden at serien snart savner et større hovedplot. Eller grundplot. For selvom vi bliver yderst underholdt, så er det som om man mangler noget. En dybere mening. Ligenu er det lidt bare ‘Hejrene’ på eventyr, og det er lige ligesom med ‘De fem’, det var super hyggeligt, men på et eller andet tidspunkt begyndte jeg bare at savne noget kontinuerlig - noget mere. Det var ikke fordi jeg mistede tålmodigheden med ‘Skorpionbjerget’, men jeg kunne bare mærke at nu måtte der godt være en større grundsten.
Derfor tror jeg mange fan af serien, måske har rigeligt i karakterne. De er også fantastiske, men jeg kan mærke jeg savner det, som jeg synes var der i de tre første bøger, men som jeg føler serien nu har mistet.
Især tror jeg den her serie er eller kunne være ret populær hos drenge. Måske fra 11 års alderen. Eller det ligger serien i hvert fald op til må man sige, med jagten på attentatmand, våbenkampe, humoren og ja bare det at det meste foregår til søs. Men pga. John Flanagans gode historiefortællerevner, kan man blive underholdt i alle aldre, og uanset om du er dreng eller pige, kvinde eller mand. Skøn serie, og som sagt bringer den mange skønne minder for mig til ‘De fem’ serien. Dog ikke helt samme stil, men mere eventyrsfølelsen.
Jeg glæder mig til selv at læse den - elsker John Flanagans bøger ☺
SvarSletJeg kan dog godt forstå hvad du mener for serien Skyggens Lærling gik også hen og blev lidt ensformig og hen mod stilen "på eventyr med " jo længere i serien man kom.
Ah.. så er det jo et tydeligt mønster i det. :0) Det er lidt synd for serien synes jeg, for han er så god til at opbygge skønne elskeværdige karaktere.
Slet