Jeg har på et tidspunkt læst et citat (jeg kan ikke huske af hvem) hvor der var en der sagde, at når der var et kort forreste i bogen, så var man sikker på at man sad med en god bog i hånden. At vedkommende ikke helt har ret, for man behøver ikke ligefrem være god til at skrive for at putte et kort i ens bog. Dog vil jeg et langt stykke hen af vejen give personen ret. Jeg elsker når der er kort foran i en bog.
Men det er i bund og grund noget sjovt noget det der med et kort. Det er jo historien man læser bogen for, så hvorfor skal jeg så begynde at tyde et kort samtidig med min læsning? Alligevel så sidder jeg ofte og kigger i kortet når jeg støder på nogle bynavne, og kan blive helt irriteret når et navn ikke står på kortet. For hvordan skal jeg så ellers kunne følge med?
Der er et eller andet i det der med at følge med i et kort. For mig gør det nok oplevelsen en smule mere virkelig. Jeg har elsket at nærstudere JRR Tolkiens kort, på trods af at det var komplet umuligt at følge med. Det fungerede ganske fint i hovedtræk. Jeg kunne sagtens finde Rivendale og se at de gik igennem Bri, og en skov, men sådan ellers hvordan de gik, det var ikke muligt, på trods af at Tolkien lige præcis skrev det meget detaljeret.
Jeg troede faktisk at jeg ville skrive og fortælle om at kort for mig mest var en visuel fornøjelse, og at jeg ikke kiggede så meget på dem. Men da jeg gik rundt og så mig omkring i biblioteket opdagede jeg at det var fuldstændig løgn. Jeg aner ikke hvad jeg har gået og bildt mig selv ind. Jo det er rigtig nok for mig betyder det at der er et kort, helt sikkert noget visuelt for bogen, men jeg slår faktisk også op i dem, og værdsætter at jo mere detaljerede de er jo bedre. Samtidig så må skal de som udgangspunkt helst indeholde navne der er nævnt i bogen før jeg synes det giver nogen mening med et kort. - Ja tro mig, det har jeg faktisk oplevet.
Kortene i Tolkiens 'Ringenes Herre' er helt klart det jeg har kigget mest på, dog skarpt forfulgt af. George RR Martins og Sarah J Maas'.
På en måde er det lidt synd at der kun er kort i fantasy-romaner. Jeg kunne godt bruge et kort i Austens bøger. At følge med i lige præcis hvordan Lizzie gik gennem marker for at komme hen til Netherfield for at besøge hendes søster. Selvfølgelig vil det kun fungere i de bøger hvor der enten rejses meget eller hvor flere forskellige bestemte steder ofte nævnes.
Jeg elsker de helt traditionelle kort, men jeg klapper også mentalt i hænderne når der bliver gjort noget ekstra ud af det. Som f.eks. her i 'Skammerens datter' hvor der bliver zoomet ind på en by og en borg. Eller i 'The Princess Bride bliver gjort noget ud af kortets udformning.
Hvad betyder kort for dig? Er de bare rent visuelt til pynt, eller bruger du dem i din læsning?
Det gør altså noget helt bestemt ved bogen og historien, at forfatteren ikke bare har sat sig og skrevet en masse ord ned, men også har givet sig tid til at tænke på alt det, der ligger uden om. Kortet sikrer jo netop, at rejsen giver mening rent geografisk, og får det hele til at virke mere fuldendt. Da jeg eksempelvis læste Hunger Games blev jeg uendeligt frustreret over ikke at vide, om de 12 distrikter i Panem repræsenterede hele verden, eller bare ét land. Der kunne jeg godt have brugt, at forfatteren lige havde haft den overvejelse med, og sådan noget kommer ofte helt af sig selv, når et kort bliver udformet (:
SvarSlet// www.moonlitmadness.dk
Enig, jeg tror det er et meget fornuftigt forfatterværktøj, for jeg tror hurtigt man kan 'fare vild' i sit eget univers uden. I hvert fald i de lidt mere klassiske fantasy fortællinger. Og det er sjovt du siger det med Hunger Games, for det har jeg nemlig også manglet. For mig mister historien lidt en smule troværdighed når jeg ikke får sådan nogle detaljer med. Eller omvendt så ville troværdigheden og oplevelsen have stået stærkere end den gjorde.
SletJeg har også hørt samme citat før, og var egentlig enig i rigtig lang tid. Indtil jeg læste verdens smukkeste bog med verdens fineste kort, men som indeholdte en virkelig forfærdelig fortælling. Tit er bøger med kort dog magiske og fortryllende, så det er skjældent, jeg bliver skuffet.
SvarSletJa, enig, det er også yderst sjældent jeg støder på bøger med kort og at de ikke er gode. Det er selvfølgelig ikke noget man kan sætte lighedstegn ved. Kort = god historie. Men man kan nok godt sætte lighedstegn mellem kort og så en bestemt type historie, i hvert fald i mange tilfælde, og jeg elsker de type historier der ofte er kort til. Fantasy og eventyr, det er nu engang nogle af de bedste genre der findes. :0) Efter min mening i hvert fald.
SletHvor er der sjovt, at du skriver om de kort! Jeg hopper ofte let og elegant over kortene, der ofte er både foran og bagerst i bogen. Nogle gange synes jeg dog, at historien i bogen lægger op til, at man skal følge lidt med. Jeg synes nu altid det er så pænt, når der er kort i bøger :)
SvarSletJa, jeg synes heller ikke om at en bog lægger op til at man skal følge med. Jeg synes det skal være helt op til læserne selv og at kortene er noget ekstra og ikke noget der inddrages som sådan i fortællingen. Enig, det er noget så fint med kort i bøger.
SletJeg elsker kort fordi de uden ord kan fortælle så meget om historien.
SvarSletDet er rigtigt. Det kan de virkelig, og de fortæller meget sjældent noget dårligt.
SletJeg er også vild med kort i bøger, og følger troligt med på kortet hele fortællingen igennem.
SvarSletJa ikke!? Jeg kan næsten blive helt irriteret hvis der er et sted der er nævnt og som jeg ikke kan finde på kortet. :0)
SletHer går jeg nok imod strømmen, for jeg ignorerer dem komplet. Jeg kan faktisk ikke huske på noget tidspunkt at have brugt et kort i en skønlitterær bog :-)
SvarSletMvh.
Den lille Bogblog
Det er jo egentlig også en mærkelig ting, som i bund og grund slet ikke burde høre til en litterær historie, men jeg har alligevel taget det til mig.
SletJeg bruger faktisk først kortene, når jeg er færdig med at læse. Så bruger jeg det til at danne mig et indtryk af rejsen og universet, men jeg kunne aldrig få mig selv til at bladre tilbage til kortet, imens jeg læste. Det ville virke forstyrrende for mig, tror jeg.
SvarSletMen, uanset hvad, er kort i bøger virkelig fine detaljer.
Jeg kan normalt heller ikke fordrage informationer man skal slå op i under læsningen, som f.eks. ordlister eller oversatte ord mv. Her er kort den eneste undtagelse for mit vedkommende, og jeg kan ikke forklare hvorfor, ikke engang overfor mig selv. For ja, det er nemlig forstyrrende.
Slet