torsdag den 28. maj 2015

Regency historiske romaner




For omkring 10 år siden, havde jeg en særlig forkærlighed for de historiske kærlighedsromaner. Måske fordi de indeholdte 2 af mine 3 fortrukne 'genre', nemlig kærlighedsgenren og det historiske. (Den 3. er selvfølgelig fantasy).

Hvad er det så for en genre? For 'regency romanerne' er faktisk næsten en hel genre for sig. Fælles for dem er at de alle foregår hos det bedre borgerskab i England i 'Regency'-perioden. Det er den ligefør 'Victoria'-perioden. Den foregik mellem 1811-1820/1837. Grunden til den hed Regency var fordi det var Prince regent der reagerede landet da hans far kongen var sindssyg.

Det amerikanske forlag Avon er stor-udgiver af disse bøger, og det var da også den vej igennem jeg fandt en masse spændende bøger i sin tid. Men det var altid Julia Quinn og Lisa Kleypas jeg vendte tilbage til igen og igen. Lisa Kleypas wallflowers romaner, der er ved at have nogle år på bagen, har lige været igennem en dansk udgivelse hos Rosinante & co. En serie jeg var ret glad for selv.
.
 



Disse bøger er den type jeg læser når jeg virkelig bare har brug for happy ending. De har heldigvis alle en kvalitet over sig, så kærlighedshistorien aldrig bliver for cheecy. Jeg synes det er lidt sjovt at de er blevet mere populære efter Fifty Shades of Grey fordi de indeholder erotiske scener. For min skyld behøvede de ikke være der i de her bøger - det er i hvert fald ikke det jeg forbinder dem med. Det fylder heller ikke ret meget i historierne, der er måske maks 3 scener, ellers så er det kærlighed for alle pengene.

Udover Wallflower serien er disse tre mine helt klare favoritter. Fælles for dem er ironisk nok en hovedperson/heltinde der ikke er så nem at kue. Så det kan feministen i mig godt lide, især fordi det jo var en mande-verden på det tidspunkt.

 


Julia Quinns bøger har en dejlig humor over sig, og Lisa Kleypas er en mester til disse type kærlighedshistorier. Jeg har et par bøger til at ligge jeg ser frem til at læse fra deres hånd til en regnvejrsdag.

SHARE:

2 kommentarer

  1. Ej hvor er de bare fine! Elsker at man bare med det samme kan se, at det er kærlighedsbøger! :D Jeg har faktisk slet ikke læst noget i den genre, men det kunne da godt være, at man skulle forsøge sig med det. Jeg kan også så godt lide historiske romaner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg helt bestemt du skulle prøve. De her bøger har nemlig en super fin balance, og bliver ikke 'for meget'. Det gør de i hvert fald ikke for mig.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig