mandag den 15. juni 2015

Juni sidst

Sidste år i juni måned var en måned med masser af bryllupsforberedelser, masser af Starbucks besøg og som sædvanlig var måneden fyldt med masser af skønne bøger. Men det var også en måned med stor taknemmelighed, ligesom den her måned i år er, og ligesom alle måneder hvor bloggen har fødselsdag. Fordi jeg bliver mindet om hvor heldig jeg er at have så mange skønne læsere.

Jeg fik læst to helt fantastiske bøger - Liv efter liv af Kate Atkinson og Stormfulde Højder af Emilie Bronte og jeg fik genset en af mine absolutte yndlingshistorier Jane Eyre - som jeg snart har planer om endelig at få læst for aller første gang. Jeg fik købt en masse bøger, inklusiv en ret fancy Game of Thrones pop-up bog.



På bloggen begyndte jeg serien ' serier jeg ser' som stadig lever i bedste velgående, eftersom jeg ser eller har set alt for mange serier. Og jeg viste nogle af de første bøger jeg har fået lavet som grafiker hos Turbine. Det var ret skønt at stå med dem i hånden. Siden er der kommet et kæmpe skønt antal til, og jeg elsker det!

Juni var ikke så billedrig, faktisk har jeg ikke taget et eneste billede i den måned med mit spejlreflekskamera. Der er nogle ganske få på min telefon, men de fleste af dem indeholder billeder af kager. (Jeg skulle jo sørge for at holde vægten nu hvor brudekjolen skulle lægges ind) Derfor det lidt mere teksttunge indlæg i den her måned. ;0)


SHARE:

6 kommentarer

  1. Jane Eyre er fantastisk - og elsker BBCs TVserie

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig! Den er fantastisk. Kan ses igen og igen. :0)

      Slet
  2. ÅH, jeg har kun set filmudgaven! Jeg må bestemt have fat i den som serie også :O

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal du så absolut! Den er fantastisk! :0) Jeg er også glad for filmudgaven, men tv-serien er bare bedre efter min mening.

      Slet
  3. Har du billeder af den Game of Thrones pop-up bog? Og hvor er den fra? :)
    Og har du flere billeder af de bogcovers du har lavet? Dem elsker jeg simpelthen at se! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du tro. Jeg forsøger at vise den i en vlog her (4 minutter inde ca): http://karinhald.blogspot.dk/2014/06/mit-hjemmebibliotek-vlog-edition-nye_16.html og du kan finde den her: http://www.amazon.com/Game-Thrones-Pop-Up-Guide-Westeros/dp/1608873145

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig