Som forfatter eller forfatterspire så vil du gerne have dine læsere til at føle noget (forhåbentligt). Det gøres selvfølgelig ved at fortælle om forskellige skæbner eller fortælle en emotionel kærlighedshistorie, en nervepirrende gyser eller noget helt andet. Men vi ved jo alle godt at en gyser f.eks. ikke altid vækker de ønskede følelser hos os læsere. Det samme gør sig gældne ved alle typer historier. Og hvordan vækker man så de her følelser hos læseren? Det gør man oftes gennem beskrivelser, og helst i show don't tell beskrivelserne. Altså: 'hun talte med lys bitterhed' eller 'han satte sig brat ned'. Alle disse type sætninger får en følelse frem i læseren.
Lige præcis sådan nogle sætninger, er sværest for debuterende forfattere. Den har måde at skrive på er noget der skal indlæres. Det er ikke noget der falder særlig naturligt for ret mange. Og det er også sådan noget der kan give mange irritationer - a la 'HVORFOR er der ikke nogen betalæsere der FATTER at han er SUR!!' Hmmm... måske fordi du ikke beskriver det godt nok!
Men der er hjælp at hente. Jeg har selv to fantastiske opslags bøger af slagsen. Hvis jeg ikke lige ved hvordan jeg skal beskrive at han er f.eks. er ved at dø af kedsomhed, uden at skrive det ligeud - så slår jeg op i en af dem og bliver inspireret af forskellige muligheder. Disse forslag er alle vidt og bredt brugt og du vil kunne genkende mange af dem i litteraturen.
Det er nogle vidunderlige bøger at læne sig op af, især i starten, indtil man får et godt indtryk af hvad der skal til, og selv bliver opmærksom på det hos andre eller i den litteratur man ellers laver. Det vil på et tidspunkt blive en meget naturligt del af skriveprocessen at beskrive det uden brug af opslagsbøgerne.
Af skrivebøger er de her helt klart de mest brugbare (ud over synonymordbogen og retskrivningsordbogen) under skrivningen. Og de kan virkelig anbefales. Der er så meget andet man kan kæmpe med under skrivningen, så det er rart med en hjælpende hånd indimellem.
Ingen kommentarer
Send en kommentar