Mit navn er Carina Evytt, jeg er 43 år og skriver
romaner og noveller inden for de fantastiske genrer.
Jeg debuterede på Forlaget Tellerup i 2006 med
gyserromanen ’Let Bytte’ og har siden udgivet 5 romaner inden for horror og
fantasy.
Efter nogle år hvor jeg udelukkende skrev horror,
vendte jeg sidste år tilbage til fantasygenren og er i skrivende stund i gang
med et fællesprojekt med Pernille Eybye.
Genren er high fantasy med alt hvad det indebærer
af heltemod, store slag og alskens fantastiske skabninger, men vi har lånt lidt
fra moderne YA-litteratur forstået på den måde at det er personerne, mere end selve
plotlinjen, der skaber historien.
Det er efter min mening det mest spændende både at
læse og skrive, så det vil jeg nok blive ved med, uanset hvilken genre jeg
bevæger mig ind i.
Ingen kommentarer
Send en kommentar