lørdag den 2. april 2016

10 ting i april

April måned bliver en afslappende måned for mig og jeg glæder mig til at udfylde mig-tid med læsestunder og skriblerier. Planen er at komme helt ned i gear og bare nyde nu’et.




I april vil jeg ....

Læse en masse – gerne nogle af dem på min forårsliste, plus disse to bøger, som jeg har fået ind af døren siden. I Ilttyv #2 har jeg endda en lille Cameo - så jeg glæder mig sådan til at se hvad jeg optræder som. Det bliver en finurlig, sjov og skøn opdagelse.





Genoptag skrivetips på bloggen – det er efterhånden langt tid siden jeg har lavet nogle skrivetip, og jeg vil forløbig genindføre dem hver anden søndag.

I biografen – der kommer så meget godt i biografen i april måned, det er helt vildt: The Huntsman: Winter’s War, Junglebogen, Den 5. bølge og Captain America – Civil War

Lave en masse boglige forudbestillinger med mit plus abbonoment på saxo, (som er steget i pris til min lettere irritation) på de bøger som jeg bare glæder mig helt vildt til. Det bliver sådan nogle skønne overraskelsespakker at få ind af døren.

Fortsætte med at fravælge tv-serier. Det tager åbenbart langt tid for os. Indtil videre er vi blevet enige om at fravælge Arrow, Flash, Daredevil, DC’s Legends of Tomorrow – ja det er jo faktisk allesammen superhelte serier, og selvom vi begge to herhjemme er vilde med superhelte, så fungerer det bare ikke for os i serie-form åbnebart. Til vores store fortrydelse.

Se den musikalske opsætning af Jane Austens Fornuft og Følelse i Aarhus teater.

Fortsætte med at skrive lidt hver dag – men meget gerne mere end jeg gør nu. Jeg vil forsøge mig med at skrive 500 ord i gennemsnit, men jeg er meget påpasselig med at det ikke skal føles som en pligt i stedet for bare ren nydelse som det jo er når jeg først kommer i gang.

Få set mini tv-serien af J.K. Rowlings Casual Vacancy.

Lave det sidste bogcover-design færdig inden jeg går i total barsel-mode.

Håbe på godt vejr så jeg kan sidde udenfor og læse og nyde foråret. Men ellers så bliver læsetiden i øjeblikket flittigt brugt i stuen, mere end jeg nogensinde har gjort og det er fordi det er så hyggeligt med alle mine bøger omkring mig, og så med en blød sofa under mig.

SHARE:

2 kommentarer

  1. Stigningen i Saxos plusabonnement kom også bag på mig. 79.- er stadig ikke meget, men det virker bare voldsomt, når man går fra den pæne 49.- pris.. Øv!
    Og sikke mange lækre film der kommer i biografen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er stadig billigt, men ja øv, 49 var bare en virkelig skøn pris. Ja det er en ret vild bio måned synes jeg. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig