onsdag den 25. maj 2016

Fangirl

 


 

Fangirl


Forfatter: Rainbow Rowell
Standalone bog (dog har den en sammenhæng med bogen Carry on)
Originalsprog: Engelsk, Fangirl
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge og opefter (NA)
Udgiver: Gyldendal






Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret



Cath er Simon Snow-fan – kæmpe Simon Snow-fan! Hun og hendes søster Wren levede og åndede for Simon Snow-serien, da de var børn. De læste og læste og læste. De skrev Simon Snow-fanfiction.
De to søstre skal på college, og Wren har meddelt Cath, at hun ikke gider dele værelse med hende. Så Cath står alene – helt uden for sin comfort-zone. Hun har en sur roommate med en sød kæreste, som hele tiden er i nærheden. Hun har en lækker klassekammerat, som kun gider tale om tekster. Og hun kan ikke lade være med at bekymre sig om sin far, som aldrig før har været alene.



Jeg har kun hørt rosende ord om 'Fangirl', men det havde jeg også kun om Rainbow Rowells anden bog: 'Eleanor og Park' og da jeg ikke brød mig om 'Eleanor og Park' gik jeg bevidst uden om 'Fangirl'. Indtil jeg læste bagsideteksten. For hold da op hvor lød den her bog da bare lige som noget for mig. Og det var den også. Jeg elskede den. 'Fangirl' er fantastisk. Hvilket igen beviser at man ikke bare skal droppe at læse en bog, fordi man ikke kunne lide en anden bog forfatteren tidligere har lavet.

I bogen følger vi to tvillinger. Den ene, Wren, forsøger lynhurtigt at blive voksen og den anden, Cath, vil helst ikke ud af sin comfort-zone. Vi følger historien gennem Caths synsvinkel (som også er den mest interessante af de to) og indimellem er der små fanfiction tekster om 'Simon Snow', som er Rainbow Rowells svar på Harry Potter fanfiction.

Hvilket faktisk vil sige at der er små fantasy historier indimellem hovedhistorien (som er realisme) hvilket er skønt! Jeg kan dog godt forstå hvis nogen finder de små historier flowdræbende, men jeg elskede det - dejlig Harry Potter-agtig stemning. Især for mig der var helt med på Harry Potter fanfiction-bølgen dengang vi alle ventede på de sidste udgivelser.

Jeg synes godt man kan mærke at 'Fangirl' ikke følger den typiske berettermodel, hvilket både er godt og skidt. Godt fordi den er anderledes og frisk og lidt skidt fordi at det lidt føles som om der mangler et eller andet. Dog synes jeg ikke det betød så meget i det store billede, da 'Fangirl' bare er skrevet super godt. Især fordi Cath er en meget relaterbar karakter vis udvikling er spændende at følge. Jeg blev næsten helt skuffet da bogen var færdig - jeg ville meget gerne have haft mere.





SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig