Manusudkast – i flertal. Man kan ikke skrive en bog i et udkast. Det vil være som at bygge Rom på en dag. Måske nogle ganske få forfattere kan, men for laaangt de fleste tager det altså flere. For mig har det hjulpet utrolig meget at tænke det som byggesten. At nu er der lagt en og den ligger fast og så bygges der en mere ovenpå og en til ...
Vi er i redigeringsfasen og man skal virkelig lærer at holde af det her sted i skriveriet, for det er nok det der tager allermest tid. At skrive sin historie igen og igen. Da jeg startede med at skrive i teenage årene så kiggede jeg aldrig to gange på det jeg skrev, for det var jo ikke det sjove ved det. Det sjove ved det hele var at skabe og dele det med nogen. Dengang min veninde. Men kvaliteten var jo også derefter. Jo vi havde det da meget sjovt, men hvis det skulle udgives så ville der ikke være en eneste der gad kigge på det. For helt ærlig hvis jeg ikke selv vil kigge på det anden gang, hvorfor skulle andre så overhovedet kigge på det. (Altså udover de mennesker i vores liv der ikke kan få lov til at sige nej. ;0))
Vi er i redigeringsfasen og man skal virkelig lærer at holde af det her sted i skriveriet, for det er nok det der tager allermest tid. At skrive sin historie igen og igen. Da jeg startede med at skrive i teenage årene så kiggede jeg aldrig to gange på det jeg skrev, for det var jo ikke det sjove ved det. Det sjove ved det hele var at skabe og dele det med nogen. Dengang min veninde. Men kvaliteten var jo også derefter. Jo vi havde det da meget sjovt, men hvis det skulle udgives så ville der ikke være en eneste der gad kigge på det. For helt ærlig hvis jeg ikke selv vil kigge på det anden gang, hvorfor skulle andre så overhovedet kigge på det. (Altså udover de mennesker i vores liv der ikke kan få lov til at sige nej. ;0))
Da det ligesom var gået op for mig så begyndte jeg at se skriveprojektet som det er: Et KÆMPE ENORMT STORT PROJEKT. Men med det i tankerne så er det jo klart at man aldrig får noget skrevet. Så i stedet har jeg vendt den om – og her kommer vi så til skrivetippet hvis du har det ligesom jeg: Hvad nu hvis du i stedet tænkte: Rolig nu ... udkast 3 er stadig frygtelig men du har masser af tid ... Mindst 8 mere udkasts før det bliver anstændigt.
Det har faktisk hjulpet. Jeg er meget mere rolig omkring det og jeg begynder at nyde redigeringen og komme dybere ned og ja faktisk holder af at nørde med nogle ting. Det er en helt anden process end når historien skal ud.
Det har faktisk hjulpet. Jeg er meget mere rolig omkring det og jeg begynder at nyde redigeringen og komme dybere ned og ja faktisk holder af at nørde med nogle ting. Det er en helt anden process end når historien skal ud.
Så mit råd er: brug de udkast som et arbejdsredskab til at gøre din historie fantastisk. Fokusér på nogle forskellige ting i hver udkast så du ikke føler at du skal fokusere på en million ting på en gang. (Det har jeg nemlig også haft en tildens til at gøre) Glem sproget når du leder efter om dine karakterer og historie er troværdig og omvendt. Med tiden tror (HÅBER) jeg helt sikkert det bliver nemmere at gøre flere af tingene på samme tid.
Og et andet godt råd: Gem altid dine forskellige udkast. Ikke fordi jeg vil anbefale dig at gå frem og tilbage mellem de forskellige udkast. Det tror jeg kan være ret forvirrende. Men mere fordi jeg personligt kan mærke på mig selv at det giver mig en ro, at vide at uanset hvad jeg retter så kan jeg altid gå tilbage. Jeg har dog ikke gjort det endnu, fordi det heldigvis altid er blevet bedre efter at jeg har rettet det til. Sådan skal det også gerne være, men jeg har haft svært ved at rette – for tænk nu hvis – og ved at gemme så har jeg ikke længere det problem.
Ingen kommentarer
Send en kommentar