tirsdag den 4. oktober 2016

10 boglige ting i oktober

Oktober er fyldt med skønne events. Events som jeg gerne vil tage til, men som jeg nok ikke kommer i denne omgang. Jeg gad vanvittig godt tage en tur til Herluftsholm Fantasy Bogmesse ikke kun for at møde alle de mest fantastiske fantasyforfattere Danmark kan byde på, men også for at møde den amerikanske forfatter CC Hunter som har skrevet Shadowfalls serien. Og hvis nu jeg havde været rigtig smart så havde jeg taget en overnatning forinden i Odense, da de afholder Harry Potter Festival og det har jeg længe drømt om at tage med til. Det lyder helt fantastisk. Så kunne jeg nemlig også liiiige smutte forbi Disney - Kunsten at fortælle på Brandts i Odense. Men det kan jeg heldigvis stadig nå da den udstilling først slutter til marts.

Men desværre ligger det ikke i kortene i år at jeg skal på den tur - jeg håber og krydser fingre for at jeg skal næste år. I stedet skal jeg nogle andre vildt hyggelig ting. Efteråret er nemlig sat ind og der er dømt hygge under tæpper, med te og bog i hånden. <3


I oktober skal jeg:

... noget jeg har snakket om i mange år, men nu skal det være. Se hele Ringenes Herre med kommentarsporet - yes I'm a nerd! :0)

... gennemgå Bogforum programmet fra ende til anden når det bliver offentliggjort

... følge med i Dewey Readathon som helt sikkert kommer til at foregår hos et par bloggere hist og pist. Med lille sønnike så tror jeg ikke selv jeg skal regne med at lave nogen som helst form for readathon ;0) Men man må jo godt drømme (det tror jeg ikke en bogelsker helt kan lade være med) så hvis jeg skulle deltage så skulle det have været med denne stak bøger, men i stedet vil jeg se om jeg ikke kan nå dem i oktober måned:






... være med til at fælleslæse 'Måske en dag' af Colleen Hoover' på de sociale medier. For mit vedkommende nok kun instagram.

... se Inferno til forpremiere i biografen hvis min mor gider passe den bette så længe :0) Hvis jeg havde tid til at se andre film gad jeg godt se 'Peter og dragen' og 'Doctor Strange' i biografen også.

... læse videre på min Efterårslæseliste. Jeg fik læst to af bøgerne derfra i september men jeg er allerede ligenu godt i gang med De 7 synder og Grænselandet. Men jeg skal helt sikkert også have læst Patrick Ness i den her måned inden bogforum.

... skrive 750 ord om dagen. Yes. Der skal gang i skriveriet i den her måned. Indtil videre ser det lidt dårligt ud, da jeg ikke fik skrevet et eneste ord i weekenden. Men jeg er begyndt at holde regnskab med hvor meget jeg får skrevet (og ikke får skrevet) i en lille notesbog. Jeg kan mærke jeg er super god til at være produktiv når der er en smule 'protokol' over det.

... lave en masse forudbestillinger inden mit plus abonnement udløber. Her skal jeg i hvert fald have forudbestilt The Wish Granter (som Turbine udgiver på dansk nu også!!! Yay!!) og Kasie Wests nye bog By your side (fordi alt Kasie West er et must buy for mig) OG Norse Mythology af Neil Gaiman (Fordi: nordisk mytologi og Neil Gaiman, det kan kun blive awesome!)

... udvide mit læsetilbehør til Pumpkin spiced latte - in the spirit of Halloween og efteråret

... fortsætte med at lave hygge ting til bloggen som består i at fortsætte med at vlogge og se hvordan det går, om det er noget i gider se. Jeg har allerede den næste gode stak klar til visning. Man kan godt mærke at det er efteråret bogbranchen virkelig går amok i bogudgivelse. Hold da op. Og jeg vil gerne blive ved med at eksperimentere i mig og bog-holdning fotos - det er super sjovt. Derudover glæder jeg mig til at svare på Liebster award udfordringen.


SHARE:

8 kommentarer

  1. Jeg er så glad for den her slags indlæg! :D

    .. Og så må det program til Bogforum godt snart blive offentliggjort!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er også vildt hyggelige at lave. Elsker planlægning.
      Og ja! Jeg følte også jeg ventede på det i evigheder. Men nu er det her! Og jeg har kigget på det så mange gange indtil videre. :0)

      Slet
  2. Jeg venter også i spænding på at Bogforum programmet bliver offentliggjort, så man kan kigge på lidt planlægning, om det rent faktisk kan lade sig gøre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja præcis. Og det er typisk. I år ser det ud til at tingene igen klumper sig sammen for mig. Jeg skal splittes tre eller fire gange eller sådan noget. :0)

      Slet
  3. Sikke et hyggeligt indlæg!
    Og jeg hopper med på hvis-jeg-bare-kunne-drømmen, i forhold til Harry Potter Festival, Disney udstilling og Herluftsholm messen! Åh, hvor kunne det være lækkert, hvis man havde 8 arme, en konto der umuligt kunne tømmes for kontanter og 48 timer i døgnet! <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og lige præcis... og hvorfor er det nu lige at man ikke er udstyret med alle de ting igen!?

      Slet
  4. Når du nu bestiller mere Kasie West, minder jeg dig lige om, at du stadig skylder en anmeldelse af 'P.S. I like you' ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Yes! :0) Jeg har ikke glemt dig. Faktisk har jeg skrevet anmeldelsen. Nu ligger den bare lidt i kø, men jeg skal nok få den op snart. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig