fredag den 24. marts 2017

Aftalt spil






Aftalt spil

Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Off-Campus #1 - selvstændig bind
Originalsprog: Engelsk, The Deal
Genre: Romance realisme
Målgruppe: NA
Udgiver: Flamingo Books


Tak til Plusbog for anmeldereksemplaret


Hannah er på alle måder fuld af selvtillid; bare ikke når det kommer til sex og forførelse. Nu er hun blevet forelsket i Justin, men hvordan skal hun fange hans opmærksomhed? Den eneste måde er, at gøre ham jaloux. Også selvom det indebærer, at hun skal privatundervise den irriterende, barnlige, selvtilfredse ishockey-holdkaptajn, Garrett, i bytte for en såkaldt 'date'. Men det går hurtigt op for Garrett, at han ikke bare vil være en brik i et barnligt spil. Han bliver nødt til at overbevise Hannah om, at den fyr, hun i virkeligheden er forelsket i, er ham.


For mindre end en uge siden, bekendtgjorde jeg at Samantha Young var min favorit NA forfatter - det var hun også på det tidspunkt - men nu har hun fået konkurrence. Jeg har lige læst 'Aftalt spil' og jeg elsker den. 'Aftalt spil' er bare totalt my kind of book. Og jeg bliver nødt til straks at udvide mit bekendtskab med Elle Kennedy.

Grunden til at 'Aftalt spil' er my kind of book, er blandt andet fordi at hovedfokuset er kærlighedshistorien og hvordan to menneskers møde kan slå gnister både af den erotiske og dramatiske slags. De har begge, Garrett og Hannah, noget med i baggagen. Og vi ser hvordan det påvirker deres liv og deres forhold, men til forskel for så mange andre bøger i genren, så handler det om personerne, historien og ikke om moralen, og det er efter min mening den bedste slags bøger. Dem der kommer med den gode historie, for når jeg bliver revet med og lever mig ind i den som jeg gør med denne, så føler jeg alting stærkere og dybere.

'Aftalt spil' er helt perfekt. Karaktererne virker fuldstændig ægte - det samme gør deres spirende kærlighedshistorie. Den er nemlig på ingen måde forhastet og det elsker jeg den her bog for. Det ser man nemlig alt for ofte. Bogen er spændende. Den er dejlig humoristisk og hyggelig at læse. Selv sexscenerne har mere eller mindre rod i plottet, hvilket gør at de ikke føles langtrukne eller temponedsættende.

Jeg knuselsker den her bog. Så let kan det siges.







SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg... kan... ikke... følge... med! Du er simpelthen nødt til at stoppe med at læse alle de gode bøger, som jeg så også gerne vil læse. Min to-read liste er snart på længde med den kinesiske mur. Kan du ikke give dig i kast med en genre, jeg ikke så godt kan lide i et stykke tid, så jeg får en chance for at hale bare en smule ind på alt det, jeg skal nå :P
    Og nu jeg er igang med at fake-brokke mig, så må du altså også meget gerne nøjes med at læse helt vildt gode bøger, som man kan låne på biblioteket og ikke er nødt til at købe. Min økonomiske situation kan ikke følge med behovet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha... fantastisk. Du er sød! :0) Jeg skal nok forsøge at læse en masse kedelige bøger for din skyld her det næste stykke tid. ;0)
      Kan man virkelig ikke låne 'Aftalt spil' på biblioteket!?! Det var da egentlig lidt mystisk. Og ærgerligt faktisk.

      Slet
    2. Jo, jeg tog fejl. Jeg gik faktisk direkte ned på biblioteket og fandt den. Det er alle de gode engelske ungdomsbøger, du læser, man aldrig kan låne dernede :p

      Slet
    3. Åh, ja det duer ikke. Må holde mig til de danske oversatte så for fremtiden. ;'0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig