mandag den 1. maj 2017

Ti boglige ting i maj


April var måneden hvor vi skulle finde en ny hverdag. Den blev så i stedet fyldt med sygdom og der var faktisk slet ikke noget rutine-agtig eller almindelig dagligdag over den. Overhovedet. Så hverken skriveriet eller læsningen har fundet sit faste leje endnu, men jeg håber maj bliver lidt mere normal.

I hvert fald forestiller jeg mig at jeg i maj kan ...




Prøve noget nyt. Jeg vil prøve, kun at købe bøger for at læse dem – altså, må de ikke sættes i reolen, før de er læst. Det er jeg spændt på, at se hvordan det, kommer til at gå.


Læse videre på forårslæselisten og påbegynde en sommerlæseliste … uhh.. og læse fra en ny favoritforfatter. Nemlig, Kasie West!


Tage til bloggerfrokost med Politikens forlag og Anna Ekberg (aka A.J. Kazinski)


Måske – måske ikke, se ungdomsfilmen ’Alt eller intet’ og ’Pirates of the Caribbean’ den nye. Jeg er normalt en ret flittig biografgænger, men det er lidt sværere at slippe hjemmefra end det har været, og jeg synes jeg har så mange andre ting jeg skal tage til i maj, men jeg håber det flasker sig alligevel. Ellers så ja, så går de jo også ind i juni.


Se minimum et periodedrama. Jeg har det som udfordring for i år at jeg gerne vil se minimum fem periodedramaer, så jeg må vidst hellere komme i gang.


Stå før op og skriv. Yes, I’m doing it. Det er så f… svært at finde skrivetid i hverdagen, og jeg har indenfor det sidste år fundet ud af at jeg skriver aller bedst først på dagen, før jeg får alle mulige indtryk fra andre bøger. (Og med min arbejdsdag så er det jo umuligt at undgå at se bøger) Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til at gøre det hver dag. Men jeg vil starte med at gøre det et par gange om ugen og se hvordan det går.


Vend mig til at bruge mere tid på min bog generelt. Jeg kan mærke at redigering er nemmere at gå til og fra end når jeg skriver på en bog, så jeg må huske mig selv på at udnytte hver 10 minutter (okay, måske lidt mere end det) på at kigge på min bog. Derved er den også mere frisk i erindringen.


Redecorate mit kontor, så der er ordentlig plads til mine hygge-projekter, min hjemmearbejdes station, samt de bøger som er igangværende, eller min enorme tbr stak, som jeg åbenbart skal have på mit kontor i stedet for sammen med alle de andre bøger. Ja, spørg mig ikke hvorfor. Men jeg har flere stakke bøger på mit kontor, en stak bøger som jeg har fået ind af døren og som venter på at jeg vlogger eller blogger dem. En stak med bøger jeg lige har læst. En stak med bøger jeg er ved at læse. (Ja det kan godt være op til flere) Samt en stak med bøger som jeg gerne vil læse lige så snart jeg kan (og det er selvfølgelig den største stak af dem alle)


Opdatere min scrapbook for 2017. Jeg synes det er rart lige at opdatere mine årlige skrapbooks jævnligt. Så glemmer jeg ikke så nemt noget.


Købe flere bogreoler. Jeg kan lige klemme to små mere ind, og det er virkelig også ved at være nødvendigt! Især når jeg forhåbentlig snart får flyttet nogle ud fra mit konto aka læst nogen. For som jeg skrev øverst, så må de jo ikke komme ind på hylden før de er læst. - Åh... jeg forudser store bog mareridt!




SHARE:

6 kommentarer

  1. Det lyder som en god idé med at prøve kun at købe bøger for at læse dem. Det er jo så skønt, når man får en helt ny bog ind ad døren, som man straks kaster sig over. Desuden tænker jeg, at det er en rigtig god løsning i forhold til at lave et rent bogkøbsstop :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lige præcis, det er fantastisk når man får en bog ind af døren man har glædet sig til og så kunnet læse den med det samme også. Det vil jeg dyrke noget mere. Jeg har ikke det der behov for at eje en masse bøger længere - bare for at eje. (Altså for designet skyld - jo nogle enkelte bind stadigvæk, men ikke nær så voldsomt som før) Så ja, det fungerer fantastisk som bogkøbstop også! :0)

      Slet
  2. Skøn liste med dejlige initiativer:) Får selv helt lyst til at komme i gang med alt muligt. Prøver i øjeblikket at lave noget bullet journal, for det ser så fint ud, men ved ikke helt om interessen holder ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, ja det er nogle gange lidt en øvelse for mig med lister. Det har det i hvert fald været. Men jeg er god til at se på de her lister som ren hyggeliste - og altså ikke noget jeg absolut skal, skal. Og de her sjove lister er som regel dem jeg når. :0D

      Slet
  3. Jeg er så vild med de her lister!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh.. hvor dejligt. Tak! Jeg elsker at lave dem, så det er rart at der er nogen der også synes de er lidt sjove at læse. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig