onsdag den 8. november 2017

Favoritforfatter: George R.R. Martin






Født: 1948

Nationalitet: Amerikansk

Kendt for: A Song of Ice and Fire serien

Filmatiseringer:
Tv-serien A Game of Thrones

Genre: Science fiction, horror og fantasy




Mit første møde med forfatteren:

Det var faktisk gennem tv-serien. En fantasy-nørd som mig skal selvfølgelig se enhver fantasy tv-serie (der er bare nogenlunde produceret) og heldigvis var The Game of Thrones bare helt fantastisk, så jeg måtte absolut læse bøgerne også.




Hvad forfatteren har betydet for mig:

Det er ikke uden grund af George RR Martin bliver kaldt den amerikanske Tolkien. Han er selvfølgelig ikke helt i samme liga som Tolkien, men jeg tror personligt heller ikke vi nogensinde får en ny Tolkien. (Jeg tror medierne og fansene vil slagte ham inden hvis jeg skal være helt ærlig). Men George RR Martin kommer ret tæt på vil jeg sige. Hans verden er enorm og hans persongalleri er næsten endnu større. Det bedste ved hans bøger er nok hans persongalleri, for næsten ingen personer er ren ondskab. (Næsten, Bolton og en vis boy king og ham der i tv-serien er overspillet af danske Pilou Asbæk er pure evils.) De har alle noget godt og ondt i sig. Og hans værk har betydet rigtig meget for fantasy genren ved blandt andet at trække fantasy lidt væk fra det klassiske gode mod det onde og lave dem mere gråtonede. Jeg elsker især at han har stærke og helt forskellige kvindelige hovedpersoner med i sin bøger. Og ikke mindst drager.  

George R R Martins mesterlige tilføjelser til fantasy genren vil jeg ikke have været foruden. Den er episk og helt igennem fantastisk og jeg glæder mig til at dykke endnu dybere i prequellen 'Den herreløse ridder' og i 'the world of ice and fire'. For jeg kan ikke få nok af den magiske verden.



At læse hans bøger:

Det er nervepirrende. Det er chokerende. Hvilken person dør næst? Er det en man holder med? Får Stark familien ikke snart noget medgang? Det er en fornøjelse at se personerne spirer og udvikle sig. Og det er bare generelt lettere genialt. 



Bøger jeg har læst:

 





2 bøger af forfatteren jeg vil læse i november/december












Favoritforfatter er en serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren. I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling. I maj og juni læste jeg Kasie Wests to bøger: By yourself og Pivot Point. I juli og august læste jeg Neil Gaimans to bøger Norse Mythology og American Gods. I september og oktober læste jeg JRR Tolkiens to bøger Beren and Luthien og Silmarillion.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig