Skrivetip: Iscenesættelse

En af de ultimative vigtigste ting når man skriver, er at tage sig selv og sine skriverier seriøst. Hvis du ikke gør det, så er der ikke andre der gør. Men det kan være svært. Det kan være noget så ufatteligt svært. Jeg kender det alt for godt selv.

For nylig har jeg ladet mig inspirere lidt af sportfolk. Ja, det lyder underligt, men mange af dem har ofte en eller anden form for ritual de skal gøre inden de går ind og giver den fuld skrald og præsterer. Nogle af de ting man høre om lyder lidt skøre. Ting de lige skal, måske gå to skridt baglæns inden de går ind på banen - ting der kan lede tankerne hen på overtro eller ocd.

Jeg vil ikke gå så langt med hensyn til at skrive. (Eller selvfølgelig hvis du tror det hjælper, så gør det!) Men hvis du laver lidt en scene ud af at du sætter dig ned og skriver, så kommer du også meget hurtigere i skrivemode. Især hvis det er den samme gentagelse. Måske er det en bestemt sang du begynder at spille. Måske er det en bestemt slags te. Ja, faktisk gerne flere ting på en gang, så man lidt for en fornemmelse af at jeg gør altså noget ud af det jeg gør nu. Jeg vil det her og det betyder noget for mig.

For mig har det faktisk virket ganske godt. Det er ikke noget jeg gør hele tiden. Hvis jeg kan sætte mig ned at skrive bum her og nu, jamen så gør jeg det. Hvis jeg føler jeg skal tage lidt mere tilløb så begynder jeg på mit lille ritual: Jeg sætter mig gerne et andet sted i huset end resten af familien. Laver en kop te. Lige i øjeblikket er det fortrukne julete. Jeg tager mit yndlingstæppe med til at have over benene og tænder det samme stearinlys. Med bærbaren foran mig og telefonen ved siden af (til musik - ikke surfing) og så er jeg klar. Det er ikke sikkert at ordene kommer strømmende lige med det samme, men nu har jeg gjort mig så meget ulejlighed, at jeg bliver siddende på min flade og forsøger, og det er i virkeligheden det som det handler om. At få ord ned. At skrive.