onsdag den 27. juni 2018

Min sommerlæsestak





Min sommerlæststak er efterhånden groet sig så stor, at jeg tvivler på at jeg når at læse dem alle. Men skidt pyt, så har jeg jo noget at vælge imellem.

Jeg elsker at læse efter sommer- og vintertemaer, lidt på samme måde som jeg godt kan lide at læse en bog der forgår i et land jeg selv skal besøge. Det er som om bøgerne er med til at forstærke min oplevelse af sommer. Hvis jeg ikke selv er ved at spise en is eller bade på stranden, så holder jeg af at læse om nogen der gør. Måske er det en slags forventningens glæde, over noget jeg selv kommer til i løbet af sommeren. I hvert fald har jeg valgt en god stak, som lover mig sommerstemning:







Fælles for alle disse er at de alle er YA realisme/romance. Morgan Matson udgiver faktisk en ny sommerbog hvert år og indtil videre har jeg selv kun læst Amy & Rogers Epic Detour, og selvom jeg nød den så greb jeg umiddelbart ikke ud efter den næste Matson bog, men det er da lidt fjollet når hun skriver sommertemabøger. Så I år har jeg kompenseret for det og bestilt to hjem: Hendes nyeste 'Save the Date', som handler om en pige der planlægger sin søsters bryllup og ja alt går galt. 'Since You've Been Gone' er en af Matsons ældre udgivelser, men det er først nu jeg har undersøgt hvad den handler om. Den lyder som den helt perfekte sommerlæsning, fordi hovedpersonen vælger at følge en bucketliste der indeholder masser af skønne sommeraktiviteter. 'Starry Eyes' er også en nyudgivelse. Den er skrevet af Jenn Bennet der har skrevet Alias Alex - som jeg aldrig har læst, men jeg ser frem til at skulle tilbringe tid i denne bog, da den lover mig både lejerbål og camping og skønne sommerstunder. Kasie West har alle dage været et sikkert hit for mig hvad angår sommerlæsning og I år har jeg ikke mindre end to bøger nemlig 'Listen to Your Heart' og 'Love, Life and the List' 








Fantasy er som bekendt min absolutte yndlingsgenre (sammen med romance genren), og ingen sommer uden fantasy:





Jeg er fuldstændig skudt i Sarah J. Maas A Court of Thorns and Roses-serie og A Court of Frost and Starlight er sidste skud på den seriestamme, så den skal jeg selvfølgelig læse. Roar af Cora Carmack lover mig både fantast og kærlighed og så leder coveret tankerne hen på The Game of Thrones, så det er jeg helt solgt på. Jeg elsker Ravenspire serien og jeg ser frem til at læse bind 3 i serien: The Traitor Prince af C.J. Redwine. Fælles for alle bøger i serien er at de er genfortællinger af et klassisk eventyr sat i et fantasy-univers. Eventyrstilen er så godt gennemført, selv helt ned til skrivestilen. Catwoman af Sarah J. Maas er endnu ikke udkommet, men jeg har forudbestilt den og det skulle være en YA udgave af tegneseriefiguren Catwoman.










Myter, eventyr og magisk realisme er hvad den næste kategori af bøger her lover mig. Jeg er overbevist om at de alle vil tage mig med på en helt fantastisk læseoplevelse. 




Circe af Madeline Miller er en forholdsvis nyudgivelse og den handler om noget så fantastisk som en genfortælling af en græsk myte. Og så er omslaget bare gudesmukt. The Little Mermaid and other Fairy Tales af H.C. Andersen er den næste - og ja, det er lidt fjollet at jeg vil læse eller genlæse Den lille havfrue på engelsk, men årsagen findes i bogens udgave. Den er nemlig designet af Minalima (der er designgruppen bag Harry Potter filmenes grafisk design, samt flere bogudgivelser) og de har lavet en ret fin og vanvittig smuk interaktiv bog-serie med eventyr som jeg simpelthen ikke kan stå for. The Beauty and the Beast er også fra deres designhånd, men den får jeg aldrig læst på fransk, så nu er det på tide med en genlæsning på engelsk. The Mermaid and Mrs. Hancock af Imogen Hermes Gowar er en blanding mellem historisk fiktion og magisk realisme og den skulle være smukt skrevet og så handle den om noget så fascinerende som havfruer. Syng, levende og døde, syng af Jesmyn Ward skulle være en ret smukt skrevet bog med budskaber om raceproblematik, skrevet gennem magisk realisme. Det lyder som en helt fantastisk blanding hvis du spørger mig.





Jeg læser ofte også gerne lidt faglitteratur om sommeren og denne gang har jeg valgt nogle virkelig skønne bøger til formålet:






The Perfect Scent af Chandler Burr og The Diary of a Nose af Jean-Claude Ellena, er faktisk begge anbefalinger af forfatter Leonora Christina Skov. Hun elsker parfumer og duftes magi og det gør jeg også. Så jeg er overbevidst om at disse to bøger - der lover at fortælle mig alt om parfume industrien - nok skal bringe lykke. Mary Beard er en ret anerkendt historiker og hun har udgivet dette lille feministiske værk: Women & Power og jeg synes det er utrolig vigtig at sætte sig lidt ind i kønsspørgsmålet i stedet for bare at have en holdning til … ja, det der mest af alt ligner fordomme. Så den glæder jeg mig til - jeg er sikker på at Mary Beard kan gøre mig endnu klogere.







Kærlighed. Kærlighed og historisk kærlighed - det skal altid have en stor plads i min sommerlæsning.




Simona Ahrnstedt er utrolig dygtig til at skrive klassiske kærlighedshistorier med et moderne tvist. Jeg havde slet ikke set at hun havde denne ny udgivelse: Alt eller intet, på trapperne. Men nej, hvor blev jeg glad da jeg pludselig stod med den i hånden. Elle Kennedys Off Campus serie bør jeg virkelig snart tage at læse færdig. Den føles som en rigtig god æske chokolade man ikke har taget hul på endnu. Lagt på is er 2. bind i en serie på fire. Outlander serien er endnu en af dem der er lidt for dårligt jeg ikke har læst videre i. Særligt fordi jeg knuselsker tv-serien, men jeg har kun læst den første bog i serien af Diana Gabaldon. Måske er det fordi det er murstensromaner og selvom det er en rigtig god ting, så egner disse sig bedst til sommerlæsning hvor man kan få læst noget i stedet for at føle at man læser bogen i et halvt års tid. Så jeg ser rigtig meget frem til at dykke ned i det 18ende århundredes Scotland i Dragonfly in Amber. Lucinda Riley har genudgivet en af sine tidligere bøger - eller det gør hun lige om lidt, den er nemlig ikke udkommet endnu. The Love Letter er en historiske kærlighedsroman som skulle handle om noget så højaktuel som det engelske kongehus og en Hollywood skuespillerinde.







Prosa og realisme. Smukt skrevet prosa er noget der for mig kræver tid. Tid til at sætte sig ned og læse i længere tid af gangen. For jeg kan ikke så nemt slippe bøgerne og hoppe ned i dem igen når jeg læser dem for sprogets skyld. Så derfor har jeg samlet en lille stak hvor jeg forventer en masse smukt sprog og sansende oplevelser:






Helga Flatlands 'En moderne familie' handler om hvad der sker når bedsteforældre vil skilles og hvordan det kan påvirke hele familien. Et interessant og ret aktuelt emne som jeg glæder mig til at læse mere om. Dam af Claire-Louise Bennett handler om ensomhed og jeg-fortælleren har et rigt indre liv og har derfor mange samtaler med sig selv, men bogen er skrevet meget sanselig, så det fungerer (i hvert fald ifølge de fire sider jeg fik læst tidligere på året). Sommerbogen af Tove Jansson - ja det ligger i titlen, bogen handler om sommer. Om hvad en farmor og 6-årig pige kan finde på at lave om sommeren og Tove Jansson er kvinden bag de fantastiske mumitrolde, så jeg er sikker på at den her bog bliver en skøn læseoplevelse. Så manger jeg faktisk kun at læse to bøger for at have læst hele Leonora Christina Skovs forfatterskab og nu hvor de bliver udgivet i de utrolig flotte nye udgaver så er det jo ret oplagt. Så jeg satser på at læse både 'Førsteelskeren' og den gotiske 'Silhuet af en synder' i juli eller august også. 







Jeg har faktisk også fortalt om alle disse bøger (minus forudbestillingerne i en lille video) som du kan se her, hvis du har lyst. Men beklageligvis vidste jeg ikke at min gamle kameralinse ikke rigtig kan finde ud af det zoomværk længere, så jeg er ret uskarp i videoen. Sorry.
















SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig