Pride and Prejudice - A Book-to-table classic edition
Forfatter: Jane Austen
Kogebogsforfatter: Martha Stewart
Genre: Klassiker / kogebog
Målgruppe: Voksne
Klassikeren Stolthed og fordom fås på dansk, men ikke i denne kogebogsudgave.
Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret
A deluxe, full-color hardback edition of the perennial Jane Austen classic featuring a selection of recipes for tea-time treats by the one and only Martha Stewart! Book includes full, unabridged text of Jane Austen's Pride and Prejudice, interspersed with recipes, food photography, and special food artwork.
Denne bog indeholder både den fantastiske klassiker Pride and Prejudice (på dansk Stolthed og fordom) men også 12 moderne opskrifter til et kaffe - eller afternoon tea bord. Ja, jeg kan ikke rigtig stå for den type bøger som indeholder mere og er mere end 'kun' historien. I det her tilfælde føles det helt forkert at sige 'kun', for Pride and Prejudice er en af mine absolutte yndlingshistorier i hele verden. Jeg kan faktisk se at jeg aldrig har fået den anmeldt på bloggen, men det skyldes mest af alt at jeg læste den for første gang laaangt tid før jeg startede den her blog og at jeg sjældent anmelder genlæsninger.
Så egentlig er den her anmeldelse mest omkring selve udgaven, som er lidt anderledes end en klassisk bog. Men det siger sig selv at historien jo udgør en stor del af læseoplevelsen. Jeg kan simpelthen ikke genlæse Pride and Prejudice uden at blive så fuldstændig opslugt at jeg glemmer tid og sted og bare virkelig kun kan tænke på at læse historien og være dér sammen med Lizzie og hendes fuldstændig skøre - og også indimellem hjertevarme familie. And don't get me startet on Mr. Darcy.
Pride and Prejudice er den ultimative kærlighedshistorie for mig, men selvom man måske ikke normalt er til kærlighedshistorier, så synes jeg man skulle tage at læse bogen alligevel. For den har så mange forskellige niveauer og den er så meget mere end en kærlighedshistorie. Den er virkelig i sandhed et mesterværk af en fortælling, hvor man ikke kan andet end at blive draget af Jane Austens fortællerstil og sarkasme.
Ja, se hvis jeg bliver ved i det her spor, så bliver det en meget lang anmeldelse af hvorfor Pride and Prejudice er den bedste bog i hele verden og aldrig vil kunne overgås af andre bøger. Så nu stopper jeg lige mig selv og beskriver 'a book-to-table classic' delen, og så ser vi hvor meget plads der er tilbage …
Jeg elsker at samle flere forskellige udgaver af mine yndlingsbøger og med Pride and Prejudice er den hel gal for der har jeg købt mig fattig i både fanfiction bøger og faglitteratur bøger. Det her er heller ikke mit første Pride and Prejudice / kogebog køb. Den anden bog kan ses på billedet her ovenover og den indeholder opskrifter, som er meget klassisk britisk og fra den tid - den prøver så at sige at ramme hvad Jane Austen eller hendes karakterer ville have spist. Og selvom det er en helt igennem herlig og magisk ide, så har jeg endnu ikke kastet mig ud i at prøve nogen af opskrifterne.
Med denne her bog er det lidt nemmere for der er opskrifterne moderne og ting vi kender og som alle ret nemt kan lave. Der er opskrifter med alt lige fra Macaroons til store kager. Åh, jeg havde lyst til at prøve dem alle! Og ikke mindst spise dem alle!!
Jeg prøvede to opskrifter Cream Scones og Chocolate Shortbread Fingers. Det smagte upåklageligt og udover et par omregninger af cups til dl eller gram, så var opskrifterne ret nemme at gå til. Sconesene flød dog lige lidt ud og skulle nok lige have haft en smule mere mel end jeg gav dem, men ellers var det ret vellykket og de smagte rigtig godt. Opskrifterne er fra Amerikanske Martha Stewart, men hun har igennem hele bogen haft det britiske køkken i tankerne, så det spiller meget godt i tråd med hvordan et Jane Austen Pride and Prejudice teselskab ville se ud i dag.
Denne bog er en af de to første i hvad jeg tror bliver en ny serie, hvor man tager udgangspunkt i en klassiker og samler både historien og opskriften i en udgave. Den anden bog der findes er Charles Dickens med A Christmas Carol. Jeg forestiller mig at den indeholder mange skønne juleopskrifter, så den er helt klart røget på ønskesedlen efter jeg har prøvet den her udgave.
Alt i alt synes jeg virkelig det er en vellykket bog - især for folk der ligesom mig både elsker mad og litteratur. Og når man på den her måde blander ting man elsker, så opstår der en eller anden form for skøn musik. Sådan havde jeg det i hvert fald.
Åh, hvor er den fin!
SvarSletSikke en skøn idé! Vidste slet ikke, at sådanne bøger fandtes :D
SvarSlethttps://julies-bogblog.blogspot.com/
hvor er det dog genialt!
SvarSlet