fredag den 3. maj 2019

The Priory of the Orange Tree






The Priory of the Orange Tree

Forfatter: Samantha Shannon
Selvstændig bind
Genre: Fantasy (high/epic fantasy)
Målgruppe: Voksne


Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret

Bogen fås endnu ikke på dansk

A world divided. A queendom without an heir. An ancient enemy awakens. The House of Berethnet has ruled Inys for a thousand years. Still unwed, Queen Sabran the Ninth must conceive a daughter to protect her realm from destruction—but assassins are getting closer to her door. Across the dark sea, Tané has trained all her life to be a dragonrider, but is forced to make a choice that could see her life unravel.

'The Priory of the Orange Tree' bliver ikke uden grund sammenlignet med Game of Thrones serien og det tror jeg især den gør fordi den har fokus på karakterne og intriger - kombineret med action og en fænomenal god verdensopbygning - tilsat drager. Den største forskel er nok at Shannon kæler mere for detaljer og sproget og George R R Martin er mere optaget af plottet.

Selvom bogen har nogenlunde samme tykkelse som en af George R R Martins bøger, så er den sprogligt skrevet mere ligetil og mange læsere vil nok finde den lettere at læse - også selvom der stadig er mange navne at holde styr på.

Det bedste ved bogen - efter min mening- er den vidunderlige verdensopbygning. Den er rig, den er spændende, den er magisk og den er super interessant. Jeg kunne ikke få nok af verdenen eller dens drager. Jeg var imponerende godt underholdt og jeg elskede virkelig at læse i bogen og selvom der var 800ish sider, så læste de fleste af dem sig selv. Mange af personerne og bipersonerne var utrolig godt lavet og jeg elskede især at de kvindelige personer var stærke, selvstændige og interessante.

Jeg er lidt splittet omkring, at bogen er en enkeltstående bind - altså det er ikke en del af en serie. For på en måde er det ret forfriskende, men på den anden side kræver en historie som denne næsten, at man får mere - eller giver mere tid til plottet.

For det er i virkeligheden plot jeg savner aller mest af. Der skete nogle fede ting og så skete der nogle ting som måske kunne have givet bedre mening hvis det havde fået mere plads. Men alt i alt er det her virkelig en fantasibog jeg vil anbefale vidt og bredt.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig