søndag den 10. november 2019

De bedste julesange - for børn og barnlige sjæle







De bedste julesange for børn og barnlige sjæle

Illustreret af Bente Bech
Udgivet af Alvilda
Genre: Interaktiv julesanghæfte
Målgruppe: Alle

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret


Alle de bedste julesange for hele familien. Her er 16 kendte klassikere med stemningsfulde illustrationer af Bente Bech - og massevis af flapper, effekter, huller og overraskelser.



De bedste julesange er en dejlig stor papbog (hvilket bare vil sige at den er hårdfør og kan holde i rigtig mange år - også til små hænder) med de mest brugte danske julesange. Dem vi synger rundt om træet juleaften. Men der er også et par stykker jeg faktisk aldrig er stødt på før af Jeppe Aakjær, men de har været rigtig hyggelige at stifte bekendtskab med.

Bogen har virkelig flotte illustrationer og jeg elsker at de er danske(!) - ja, det er jo ikke altid givet hvis det er en oversættelse, men den her bog er 100% dansk. Så det er dannebro der er på juletræet og en stjerne man kan finde på toppen. Det er let genkendelig for de yngste.

Vi har herhjemme bruger - og vil fortsætte med at bruge - den til at lære sønnike julesangene at kende, indtil jul. Håbet er selvfølgelig at få ham til at synes det er sjovt, at gå rundt om juletræet og synge og ikke bare skrige på gaver (som er min frygt). Når vi finder bogen frem synes han det er ret sjovt at pege på tingene i billederne - f.eks. at finde julemanden på det første opslag - og åbne de fysiske låger der er i bogen og gør den interaktiv. Se billederne nederst.

Jeg kan sagtens forestille mig at bogen vil blive hans fremtidige julesanghæfte, som han bliver ældre og ældre, indtil han tilsidst kan læse med selv. Generelt har bogen ikke rigtig nogen alder, for jeg kan sagtens se den ældre generation forsøge at stjæle bogen fra de yngste, da bogen har en god størrelse og sangteksterne er nemme at læse frem for de små sanghæfter man typisk har. Og så er den bare flot og farverig og tiltalende.





 

SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig