fredag den 17. april 2020

Jagten







Jagten

Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Briar U #1 - en serie der fortsætter Off-campus serien
Originalsprog og -titel: Engelsk, The Chase
Genre: Kærlighed, realisme, feel good
Målgruppe: New adult / voksne
Udgiver: Flamingo Books

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplaret

Alle siger, at modsætninger mødes. Og de må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, som synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler ham imod. Og det hjælper ikke, at han er en af hendes brors bonkammerater.

Jagten er den første bog i en ny spin-off serie fra den populære serie Off-Campus af Elle Kennedy. Jeg elskede at læse Off-Campus serien og var rigtig spændt på at læse den her serie.

Under læsningen fandt jeg en del lighedspunkter mellem 'Pride and Prejudice' (på dansk: Stolthed og fordom) - alt ligefra navnet Colin Fitzgerald til dens tematikker stolthed og fordomme. Det er svært når man gennem læsning kommer til at sammenligne med sådan en episk kærlighedshistorie, for 'Stolthed og fordom' er en af mine all time yndlingshistorier - så alle kopier vil bare være ligepræcis det: kopier. Og som regel altid dårlige kopier.

Dermed ikke sagt at 'Jagten' ikke var god. Det var den. Det var hyggelig læsning. Den var sød og sjov, og lige sådan en type læsning man har lyst til at forsvinde i.

Jeg blev aldrig helt så investeret i personerne som jeg var i den oprindelige 'Off-campus' serie. Men derfor skal jeg nu helt sikkert læse videre i serien.




SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig