mandag den 8. marts 2021

Wonderscape





Wonderscape

Forfatter: Jennifer Bell

Originalsprog: Engelsk

Målgruppe: Fra børn på mellemtrinnet og opefter

Udgiver: Gyldendal


Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret (reklame)


”Det var tidligt om morgenen, og Arthur var allerede ved at komme for sent i skole, da havenisserne eksploderede.” Sådan bliver Wonderscape sparket i gang, og da de tre børn Arthur, Ren og Cecily skal undersøge den mystiske eksplosion i et forladt hus, befinder de sig pludselig i år 2473 midt i eventyrspillet Wonderscape – en blanding af computerspil og historietime. De er fanget ombord på The Prinzipia – et videnskabeligt research-skib, ejet af en vis Isaac Newton, og de skal nu bruge al deres kløgt og snilde for at gennemføre spillet, og undervejs får de hjælp fra diverse historiske figurer.



Der er fart over feltet i denne bog som helt sikkert vil tiltrække både drenge og piger i forskellige aldersgrupper. I bogen følger vi tre børn, to piger og en dreng og deres rejse ind i en fortryllet verden som er en stor kombination af tidsrejser, gaming og gåder. Tilsat lidt forskellige referencer fra virkeligheden - alt lige fra Minecraft til Isaac Newton til Mary Shelly der skrev Frankenstein. Vi kommer vidt omkring men det flettes på fineste vis sammen til et hæsblæsende eventyr.

Bogen handler i sin enkelthed om at de hopper til forskellige verdener i et form for computerspil og hver verden ser anderledes ud og byder på en eller anden type gåde børnene skal løse. Helst inden tiden løber ud og de er fanget for evigt. 

Bogens præmis er rigtig rigtig god og jeg tror det her er en bog rigtig mange vil holde af. Selve udførslen kunne måske godt have været skarpere. Jeg savner måske lidt karakterarbejde og lidt dvælen ved de forskellige verdener - men det er meget klassisk den her type bøger at der ikke er det store af det. Det skal helst gå stærkt og det gør det! Bogen er helt klart skrevet for eventyrets og underholdningens skyld og der er så mange forskellige referencer til alle mulige forskellige ting, at den rammer målgruppen ret bredt. Så man må sige at bogen mestre, det den forsøger at opnå.

Så vidt jeg ved er bogen her et enkeltstående bind men jeg kunne godt forstille mig at det var en verden forfatteren vil vende tilbage til og der måske blev en hel serie ud af det.



SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig