Solvogteren

 

Solvogteren

Forfatter: Maja Lunde

Illustrationer: Lisa Aisato

Originalsprog: Norsk, 'Solvokteren'

Genre: Voksen billedbog / eventyrlig fortælling 

Målgruppe: Unge og voksne

Udgiver: Turbine forlaget (min arbejdsplads)

Lilja har et vagt minde om solen, men verden, som hun kender den, er altid regnfuld og mørk. Intet kan vokse i den våde jord, og hele landsbyen sulter. Lilja bor sammen med sin bedstefar, som forsyner landsbyen med grøntsager fra sit drivhus, men der er aldrig mad nok til at mætte alle. En dag glemmer han sin madpakke, og da Lilja vil finde ham og give ham maden, opdager hun noget, der vil forandre alt. Lilja ser nemlig en hemmelig sti ind i skoven, hvor ingen børn må komme, fordi alverdens farer lurer derinde.

Jeg knuselskede Maja Lunde og Lisa Aisatos magiske 'Snesøsteren' som havde et meget smuks budskab omkring sorg og højtider. Så da jeg opdagede at de ville udkomme med en forårsudgave med titlen 'Solvogteren' vidste jeg at jeg måtte og skulle læse den. Lisa Aisatos illustrationer er så utrolig stemningsfulde og smukke - og kombineret med det rette budskab så var der ikke nogen tvivl om at jeg også ville elske 'Solvogteren'.

Det gjorde jeg også. 

Solvogteren kan have mange tematikker fordi symbolikken er så universal: Mørke er i alles liv og forår vender frem og lys og glæde følger. Men for mig handler den her historie mest af alt om depression. Solvogteren er kærlighedsvogteren. Hende der holder solen/kærligheden væk fra andre pga. sin egen depression. Det ligger en kraftig mørke om alle omkring hende og føles altomsluttende. 

For solvogteren selv følges det umuligt at have det på nogen anden måde, men Lilja er klar til at kæmpe for det forår hun kun ganske svagt husker og når hun først finder en snert af det er hun fast besluttet på at alle andre skal opleve det samme som hende. 

Jeg synes den her bog ligesom 'Snesøsteren' er en mindre genistreg, også selvom den her historie ikke ramte mig så dybt som den første bog og det nok fordi jeg personligt ikke har oplevet at have depression så tæt ind på livet (som sorg), ikke selv og ej heller nogen jeg har boet sammen med. Men jeg har oplevet det i forhold til venner og kan nikke genkendende til det tab, den sorg og den manglende kærlighed man føler i den forbindelse. Og jeg føler mig overbevist om at den her bog vil være guldværd for rigtig mange, som har det endnu tættere inde på livet end jeg. For det er en bog om håb og om at finde vejen frem til lyset igen, men vigtigst af alt er det en bog der sætter ord - og helt særligt illustrationer - på de følelser man går rundt med.