I dag har været en vanvittig god dag. Fabeldyr og andre magiske skabninger er nu officielt blevet udgivet og jeg er simpelthen så glad og lykkelig over den modtagelse, som den har fået indtil videre. Alle har simpelthen været så søde.
Indtil videre har jeg fået to virkelig god anmeldelser og det var mere end jeg drømte om.
Jeg har selvfølgelig købt en kjole til lejligheden.
Da jeg startede på at skrive ‘Fabeldyr’ var jeg overrasket over hvor lidt der rent faktisk fandtes på det danske marked. Hvilket selvfølgelig gav mig endnu mere blod på tanden til at skrive bogen.
Jeg skrev den bog om fabeldyr jeg selv ville elske, at have fundet på skolebiblioteket som barn. Fyldt med fakta, flotte billeder/illustrationer og ikke mindst små aktiviteter og fup og fakta opgaver. Bagerst i bogen har jeg desuden tilføjet et fabeldyr-brætspil som, især herhjemme, har fået bogen på bordet mange mange gange.
Jeg har også lavet en lidt mere fiktiv del i bogen ved at beskrive kampe mellem fabeldyrene bagerst i bogen. I håb om, at det sætter gang i børnenes fantasy og selv digter deres egne kampe eller fabeldyrhistorier.
Du kan, hvis du har lyst, tilføje bogen på din læseliste på Goodreads her
Bogen kan købes og lånes der hvor du køber og låner dine bøger. På mit forlag Turbines hjemmeside kan den købes til 250 kr,-
Det her skriver forlaget om bogen:
Kom med indenfor i en verden af fabeldyr!
Dybt inde i skoven lever den sky enhjørning. Ved en guldskat holder en bister drage vagt. Og i havets bølger svømmer en smuk havfrue …I denne bog kan du lære mere om dragen, enhjørningen, havfruen, feen, trolden og endnu flere magiske skabninger. Hør om de myter, der er blevet fortalt gennem hundredvis af år, og test din egen viden i bogens ”Fup eller fakta”-quizzer. Fabeldyr og andre magiske skabninger af Karin Hald er spækket med fascinerende historier, flotte illustrationer, overraskende facts og forslag til sjove aktiviteter, du kan lave med familie og venner.
Karin Hald er grafisk designer og kvinden bag bogbloggen skrivepulten.dk. Hun har tidligere udgivet en række bøger for de mindste læsere.
Ingen kommentarer
Send en kommentar