søndag den 13. november 2011

Bogforum 2011 er slut..

... for denne gang. Som altid helt fantastisk. Jeg glæder mig dog til næste år hvor det bliver flyttet til Bella Centeret så vi får noget mere plads. I år var jeg meget opmærksom på hvordan forfattere solgte sig selv og deres bog. Man må sige at der var rigtig mange forskellige måder det blev gjort på. Der var mange der hvilede i sig selv, nogle snakkede mere internt med intervieweren og hinanden end med publikum og så var der nogen som mest af alt gerne ville blive et med væggen. Sidst nævnte er selvfølgelig klart det væreste man kan gøre, hvis man gerne vil sælge sin bog. Man bliver nødt til at være venlig og imødekommende og møde læseren. Især hvis du ikke er så kendt i forvejen. Så bliver man nødt til at gøre en indsats for at komme i samtale med sin læser. Det er egentlig ikke så meget det kræver, et simpelt spørgsmål som:

Synes du om bogen?
Er det første gang du skal til at læse noget af mit?
Interesseret du dig for..... ?

Personligt var jeg faktisk også skuffet over forlaget Tellerup, som jeg synes er et super super forlag. Jeg synes ikke de var så imødekommende, og de havde også et par af de forfattere til at signere som ikke var så imødekommende med læserne. Faktisk var mit indtryk at forfatterne snakkede én del med Tellerups egne folk på standen, og det er jo helt helt forkert til sådan en messe. Jeg var selv omkring Pernille Eybye og ville have spurgt hende om nogle ting, men der var hun optaget og ikke så imødekommende som jeg kunne ønske. Men jeg er da spændt på at læse om hendes bog er mere spændende end hun umiddelbart gav udtryk for. Anmeldelse kommer af Blodsøstre senere.

Nå det var da vidst ikke særligt positivt af mig. Det er måske fordi at jeg selv har en så stor drøm om at stå og signerer på bogmessen at jeg selv (håber jeg) ville gøre alt hvad jeg kunne for at imødekomme mine læsere, og ikke mindst sælge mine bøger. Det er klart at nogle garvede forfattere er mere indespist og måske ikke har så meget brug for det, det er klart. Men som ny er det utrolig vigtig for deres fremtidige kariere, og JEG ønsker RIGTIG meget at den danske litteratur får et ordentlig spark indenfor fantasy genren. Så jeg er rigtig ærgelig, for jeg synes Tellerup gør et kanon stykke arbejde indenfor det område. Men måske er det ikke så god plads til det på bogmessen? You tell me...
SHARE:

6 kommentarer

  1. Hej Karin

    Jeg er ked af at høre, at du ikke fik det bedste indtryk af mig til Bogforum. Det har bestemt ikke været min hensigt ikke at virke imødekommende.

    Faktisk var jeg meget glad og overvældet over hvor mange, der kom forbi for at få en autograf. Det havde jeg slet ikke forventet :o) Det var også min første offentlige optræden i min forfatterkarriere, og det er forbløffende svært både at skrive en hilsen samt snakke med læseren - især når man er bekymret for at stave læserens navn forkert i den nyindkøbte bog ;o)

    Jeg vil meget gerne prøve på at besvare dine spørgsmål.

    Mvh. Pernille Eybye

    SvarSlet
  2. Hej Pernille

    Tak for din kommentar. Som man måske kan fornemme i min tekst så ved jeg jo heller ikke selv hvordan jeg ville reagerer i den situation. Især når det er ny tog at man får så mange indtryk.

    Jeg tror også at jeg her har haft et tilfælde af at "man dømmer nok også sine hjertesager hårdere" - jeg så jo SÅ mange som klarede det endnu dårligere. Så på den måde kan man sige det egentlig er unfair at nævne dig og Tellerup. Så det er i bund og grund fordi jeg virkelig ønsker at fantasy (romance) verdenen får et gigantisk spark frem i den danske litteratur. Og det er du og Tellerup jo især en stor repræsentant for.

    Det kunne også have været et uheldigt tidspunkt jeg kom omkring. :0) Jeg er glad for at høre du blev positivt overrasket, det synes jeg er skønt. Så du må ikke tage min kritik for tungt, der er altid plads til forbedring hos os alle og sådan skal det jo også være.

    Jeg har fået læst de to første kapitler af Blodsøstre og er allerede utrolig positiv. :0) Men jeg ville høre dig om du var interesseret i at jeg kunne lave et lille interview med dig, og så poste her på bloggen? Jeg synes det kunne være utrolig interessant at høre hvordan du startede din forfatterkarrierer. Det kunne vi andre jo lærer noget af. :0)

    Mvh Karin Hald

    SvarSlet
  3. Hej Karin

    Beklager "test" kommentaren. Har bøvlet en del for at få lov til at skrive en kommentar til dig. Aner ikke hvordan det lykkedes i går, eller lige før :o) Men håber, det også lykkes for denne!


    Øvelse gør mester, og jeg håber, at jeg får mulighed for at øve mig noget mere (med det offentlige forfatterliv, ikke med at sende kommentarer, haha).

    Egentlig synes jeg ikke, at der er noget der hedder "et uheldigt tidspunkt" i forbindelse med fredagen på bogforum. Jeg var der jo for at give autografer til interesserede. Selvfølgelig talte jeg med Tellerup-folkene og et par forfatterkollega, når der ikke var besøgende, men hvis de "snakkeperioder" har overlappet eller fået folk til at tro, at jeg ikke var tilrådighed, er DET jo det uheldige. Det var bestemt ikke meningen.

    Det må jeg være mere opmærksom på i fremtiden :o)
    Jeg har også overvejet, hvordan de store forfattere bærer sig ad. De er jo på i al den tid de er der. Det må være krævende både fysisk og psykisk.

    Det glæder mig, at Blodsøstre indtil videre virker positiv :o) Det er altid dejligt at høre. Der er vist ikke meget, der er vigtigere, end at folk kan lide ens bøger. Jeg vil i hvert fald gerne give læserne en god oplevelse, ligesom jeg har fået det ved andres bøger :o)

    Selvfølgelig kan vi lave et interview. Hvordan tænker du, det skal foregå?

    Mvh. Pernille

    SvarSlet
  4. Hej Pernille

    Det lyder super godt. Vi kan lave det på den måde som du foretrækker. Jeg kan sende en lang række spørgsmål, eller vi kan ringes ved, eller måske lave et lille møde. Hvis du altså bor omkring nordjylland. :0) Det kunne jo være hyggeligt, men det er helt op til dig hvad du har tid og lyst til.

    Mvh Karin

    SvarSlet
  5. Hej Karin

    Jeg bor ikke omkring nordjylland, så vi kan enten gøre det pr mail eller telefon :o)

    Du får lige en mailadresse, hvor vi kan aftale nærmere: skriver82 snabela yahoo.dk

    Mvh. Pernille

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig