lørdag den 31. december 2011

Hvad sker der i 2012?

I 2012 er der mange spændende til at se frem til, især i filmens visuelle verden, her er nogle stykker:


Twilight 4 del 2
Endnu ingen trailer til den, da den først kommer sidste på året i 2012. Det bliver et stort øjeblik når den sidste film i sagaen ruller igennem biografterne.


The Hobbit An Unexpected Journey
Kommer også først sidst på året, men for mig bliver det et stort øjeblik når den endelig kommer. Jeg glæder mig til endnu engang at møde Gandalf, men desværre kommer jeg ikke til at møde Viggo Mortensen, hvis karakter ellers er beskrevet og optræder kort i JRR Tolkins bog Hobitten.


Game of Thrones
Sæson 2, løber over skærmen i april i usa, og så er det jo spændende hvor lang tid der går før den kommer til Danmark. Det er en serie som jeg glæder mig noget så ubeskriveligt til. Især efter sådan en afslutning som de leverede i første sæson. Dog er jeg i gang med at læse bogen, og efter som serien følger bogen stort set til hver komma, så bliver den måske ikke så spændende for mig i året der kommer. Men jeg mener at jeg får det bedste ud af at læse bogen først, og så bagefter er det som regel også en stor oplevelse at få det visuelt. Ligesom med Twilight.




The Hunger Games
På dansk Dødsspillet. Jeg har endnu ikke selv læst bøgerne, men jeg ved der er utrolig mange derude som glæder sig rigtig meget til når denne film rammer biograferne sidst i marts.



The Dark Knight Rises
Filmen for dem der følger med i superheltenes verden. Min farvorit superhelt er helt klart Batman.



The Amazing Spiderman
Spiderman får en genindspilning, så det bliver lidt interessant at se. For det er jo ikke gået så langt tid at vi ikke kan huske de sidste. Jeg glæder mig dog til at følge den nye kvindelige heltinde, som er skuespilleren Emma Stone, som jeg synes virker som et frist pust i verdenen af superhelte-heltinder. Da hun har kant og ikke virker blond på nogen måder.




Underworld the Awakening
Mere lækkert vampyr-guf, dog i den lidt mere hardcore genre end Twilight sagaen. Måske kender du allerede de forgående film? Hvis ikke, så gør dig selv en tjeneste og se dem.



Snow White and the Huntsman
Efter vi har haft en udgave af Rødhætte (Red Riding Hood), så er tiden nu kommet til Snehvide. I året der kommer udkommer der to udgaver, denne og den nedenfor. Denne her udgave er med Kristin Stewart (Twilight), og virker til at være den mest seriøse udgave af de to. Øjenguf: Chris Hemsworth (Thor)




Mirror, Mirror
Er den anden af de to snehvide versioner. Denne er med Julia Roberts som den onde Dronning. Dette er den lidt mere humoristiske udgave, hvor alle 7 små dværge også er repræsenteret. Heri er der øjenguf af Armie Hammer og Sean Bean.



Jeg vil selv sørge for, forhåbentlig at lave en lige fordeling af reviews, gode råd, nyheder og generelle opdateringer hver uge her på bloggen.

Godt nytår til jer alle.
SHARE:

onsdag den 28. december 2011

2011 - året der (snart) gik

2011 var et ganske godt år for litteraturen og filmens verden inden for fantasy genren. Sidste film i Harry Potter genren udkom, sidste bind i Arven af Christopher Paolini udkom, Game of Thrones tv-serien har haft premiere (som endda vandt anerkendelse ved Golden Globe), Vampire Diaries tv-serien fortsætter, Twilight sagaen har skudt første del af 4'eren forrygende i gang. Red Riding Hood viste sig også at være en succes på det hvide lærred.

Generelt har fantasy genren vundet mere og mere sende tid, fordi den efterhånden er så populær som den er. Men hvorfor skulle den ikke også det, da den både har kærlighed, drama, krige, venskaber, ondskab, godhed. Ja faktisk alt hvad der er i en god historie.
SHARE:

onsdag den 21. december 2011

The Hobbit

Her er det første rigtige kig på den længe ventede og allerede populære film: "The Hobbit: An Unexpected Journey", en forfilm til Ringenes Herre.

SHARE:

søndag den 18. december 2011

House of Night review

House of Night (Nattens hus) er skrevet af P.C. Cast og Kristin Cast. Kristin Cast er P.C.'s datter, hun hjælper P.C. med at redigere teksten så det lyder mere ungdommeligt. På dansk udgives serien af Tellerup.

Der findes indtil videre følgende i serien:
Marked (Vampyrens mærke)
Betrayed (Forrådt)
Chosen (Udvalgt)
Untamed (Utæmmet)
Hunted (Jaget)
Tempted (Fristet)
Burned (Forbrændt)
Awakened (Vækket)


Denne vampyrserie handler om en pige ved navn Zoey, der pga en biologisk mutation, bliver vampyr. Hun har allerede fra starten et stærkt bånd med vampyrenes guidinde Nyx. Hun bliver overført til en ren vampyrskole hvor hun både møder venner og fjender for livet. Samtidig ulmer gamle onde kræfter under skolen.


Umiddelbart er jeg særligt negativ stemt over denne bogserie, den er egentlig skrevet ganske fint og er også ret nem og behagelig at komme igennem, men disse ting er virkelig en torn i øjet på mig:

Ingen Vamp stuff
Der er ikke ret meget vamp stuff med i serien, det er meget ritualbaseret på elementer. Det eneste der er omkring blod, er det sensuelle i at drikke det. Så for mig er det ikke en rigtig vampyr bog, men burde høre til en anden overnaturlig kategori.

Kærligheds overflow
Det er alt for meget med de 3-4 kærligheds interesser Zoey har. Især når de alle er poppy dogs og i bund og grund er stortset ens. Fælles for dem er at de er "seje" smukke fyre, der alle vil have Zoey og beskytte hende til deres død. Fordi de er så ens er man derfor langt fra ked af det hvis nogen af dem skulle dø.
For mig synes jeg altid der er en gylden regel når man skriver kærlighedshistorier, og det er at læserne skal kunne fornemme hvem der er den rigtige for vores heltinde. I kærligheds genren er der kun en soul mate, og det skal så også føles 100% rigtigt. Derefter skal forfatteren så gøre alt hvad de kan få at skabe tvivl om, hvorvidt de ender sammen. Men her har vi to forfattere P.C. og Kristin der faktisk er uenige om hvem Zoey skal ende sammen med efter de havde skrevet bog nr. 5. Så den jordrystende connection vi har i starten med Eric, betyder faktisk ikke noget. At Heath, der er menneske og Zoeys ekskæreste, gør alt hvad han kan for at overbevise Zoey om at det skal være dem, betyder heller ingenting. For hun kunne ligeså godt falde for de 2 andre.
Nu kan det være I tænker på, at i Twilight kan det godt lade sige gøre, men det er faktisk fordi vi ikke er et øjeblik i tvivl om at Edward er Bella's soulmate, men vi ved også at hvis det ikke kan blive de to, jamen så er det rigtige Bella & Jacob. Det er bare ikke nær så stort som Edward og Bella.

Så på grund af det bliver jeg nødt til at give den:

KKK+

Men hvis du kan se bort fra det ovenstående, så læs bøgerne, for så vil du elske dem.

Den næste bog der udkommer er allerede udkommet på engelsk og hedder Destined. Læs mere på http://www.houseofnightseries.com/

Næste gang har vi så review af den danske vampyrserie Blodets bånd, og til sidst laver jeg en en sammenligning af hvem der er den bedste vampyr.
SHARE:

tirsdag den 6. december 2011

Breaking Dawn del 1 - review

At se en Twilight film er som at møde gode venner efter lang tids fravær. Man ved derfor altid at man er i godt selskab.

Their pain is our pain.

Jeg er som udgangspunkt altid glad for at få 2 film ud af en god historie. Jo flere jo bedre, for så er der plads til mere. :0) Denne gang var jeg dog lidt nervøs..... Jeg var nervøs fordi første del af bogen Breaking Dawn (Daggry), var i et helt andet tempo end den sidste del af bogen. MEN... der var slet ikke nogen grund til panik. Genierne bag filmen klarede den endnu engang med bravur. De var gode til at vise elendigheden af situationen, og rigtig gode til at få det vigtigste med. Faktisk synes jeg at Twilight teamet er langt bedre til at få bøgerne konverteret til film end Harry Potter teamet var. En af forklaringerne er selvfølgelig at der sker mere i Harry Potter bøgerne, så de er derfor i mere tidspres. Jeg var heller ikke begejstret for de skæringer de lavede i Eclipse (Formørkelsen)

Breaking Dawn er måske lidt for tøset i starten for det mandlige publikum, men sådan er det jo også med bogen. Så det må de leve med. Jeg kan love at det bliver langt mere skræmmende jo længere man kommer ind i filmen.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår de kritikere der siger, at filmen er indforstået, men det er lidt svært for mig at sige når jeg har læst bøgerne. Men jeg synes virkelig de gjorde hvad de kunne for at få det hele med. Det er dog et krav at man skal have set de foregående film, og helst mere end en gang. ;0)

Jeg glæder mig rigtig meget til del 2. Mine forventninger blev skudt godt op i vejret efter at have set første del.

KKKKK+


Hvis du ikke har set filmen endnu, så læg mærke til om du kan finde Twilight forfatteren Stephenie Meyer mellem bryllupsgæsterne. – Hun er nem at finde, hvis man ved hvordan hun ser ud. :0)


SHARE:

torsdag den 1. december 2011

Interview med Pernille Eybye



Glædelige 1. december. Her får i et interview med den nye og lovende danske Pernille Eybye som er aktuel med den nye danske vampyrserie: Blodets bånd. Som jeg håber giver inspiration til de mange forfatterspirer..

Hvorfor valgte du at skrive i jeg-person frem før 3. person?
Det er meget nemt at svare på. Jeg synes, det er sjovest at skrive i jeg-person. Det er nemmere for mig at "krybe" ind i personen, så jeg føler en bedre kontakt med hovedpersonen, når jeg skriver i jeg-person. Her på det sidste har jeg skrevet lidt i 3. person (fx er der et par personer i serien Blodets Bånd som skrives i 3. person) og ellers er det mest noveller, jeg gør det i. Når det handler om romaner, vil jeg helst skrive i jeg-person.



Hvad holder dig kørende/motivere dig selv?
Jeg har endnu ikke haft nogen deadlines med mit forlag, så jeg har ikke på den måde haft noget jeg skulle nå. Men det kræver selvfølgelig noget at skrive en bog, og jeg kan stadig blive overrasket, når jeg bliver færdig med en roman. "Hey, det lykkedes igen!"
Det er ikke altid lige sjovt at skrive. Flowet, motivationen er ikke altid til stede, men jeg har da heldigvis -  indtil nu i det mindste - haft stædighed nok til at gennemføre, samt holdt nok af historierne til at skrive dem til ende.
I forbindelse med Blodsøstre lavede jeg faktisk en aftale med en anden forfatter om at jeg hver søndag kl. 20 skulle aflevere noget af bogen til hende. Jeg var godt i gang med at skrive bogen, men selve færdiggørelsen har jeg altid haft lidt svært ved (det tager længere tid end det behøver). Her blev jeg så motiveret hver uge fordi jeg VILLE aflevere noget nyt, og det hjalp virkelig meget. Den praksis er vi fortsat med, og det går også den modsatte vej med at jeg modtager noget fra hende.

Hvordan fik du ideen til serien?
De to vigtigste "ingredienser" eller frø til serien var:
1) Jeg så på et tidspunkt ordet "Blodsøstre", og det tænkte jeg lidt over. Blodsøstre ... blod ... søstre ... vampyrer ... kvinder ... Jeg fik så den ide om en flok kvindelige vampyrer, der boede sammen som søstre. De var nærmest en form for amazoner og holdt mænd på afstand. Den ene søster forelskede sig så naturligvis og så ...
Ja, det var faktisk det eneste, jeg havde, men jeg skrev det ned, som jeg gør med alle ideer, jeg får. Nogle bliver aldrig til noget, og andre får måske lov til at ligge mange år, før de bliver taget op igen, men det er godt at skrive ideerne ned, da man ellers nemt glemmer nogle undervejs.
2) Min redaktør spurgte mig, om jeg nogensinde havde tænkt på at skrive en vampyrroman. Det havde jeg egentlig ikke - ikke seriøst - men jeg endte med at finde min korte beskrivelse af "amazone-vampyrerne" frem og tænke lidt over den, og så begyndte historien at udfolde sig.

Hvordan er din arbejdsgang?
Når jeg får en ide, går jeg gerne og tænker over den for at udvikle på den og undersøge, hvad den ellers kan indeholde. Ved "For foden af trappen" havde jeg en ide om den her pige, som var blevet myrdet. "Okay, så hun er blevet myrdet. Men hvorfor? Og af hvem?" Så kan jeg gå og stile mig selv spørgsmål og "Hvad-nu-hvis", og på den måde bygge videre på ideen. Disse tanker kan resultere i noget, der nærmest er som en eksplosion af informationer - fx scener, stumper af dialoger, personer og ligende, som kan undersøges og give flere brikker til historien. Inden jeg går igang med at skrive, har jeg oftest starten, slutningen og en ide om hvad der cirka skal ske i midten. Nogle forfattere udarbejder synopser så de nøjagtigt ved, hvad der skal ske i hvert eneste kapitel bogen igennem. Sådan arbejder jeg sjældent. Nogle forfattere arbejder også fra første kapitel og videre til nummer 2 hele vejen til slutningen. Jeg springer for det meste rundt i historien og skriver forskellige scener, indtil hele historien er skrevet. Jeg kalder det for puslespils-metoden :o)
Hvor meget jeg skriver om dagen: Det varierer. I nogle perioder forsøger jeg at sige til mig selv, at jeg fx skal skrive 3 sider om dagen eller bruge ½-1 time. Det gør jeg så et stykke tid med varierende succes. Når det rigtig kører med en historie, behøver jeg ikke sætte de her små mål op for mig selv, for så plejer jeg nemt at kunne skrive mere end tre sider eller i længere tid end en time.Så jeg kan ikke rigtig sige, hvor meget jeg skriver om dagen. Jeg ville ønske, at jeg var lidt mere disciplineret, men der er bare visse dage, hvor jeg er for træt til at skrive eller mere har lyst til at lave noget andet end at arbejde videre på en roman.
Da jeg var teenager, var det at skrive en hobby, jeg havde for mig selv. Jeg kendte ikke andre, som skrev, og jeg fortalte kun få, at jeg gerne ville være forfatter. Heldigvis faldt jeg over hjemmesiden www.fyldepennen.dk, hvor andre skriveinteresserede indsendte deres tekster og kommenterede på dem. Der fandt jeg et par andre forfattere, som siden hen har læst og kommenteret på de fleste af mine romaner, inden de er blevet sendt af sted til forlaget. Blodsøstre og Hyænelatter adskiller sig fra mine andre romaner ved, at jeg har skrevet dem mere kronologisk end de andre. Derfor har disse forfatterkollegaer kunnet kommentere undervejs, hvor de førhen først har gjort det, når romanen var færdigskrevet. 
Redigering: Når jeg skriver, efterlader jeg ofte små kommentarer til mig selv ala "hvad er det nu det hedder?", "find et bedre ord", "var der persienner på værelset?" eller ganske enkelt "?????" til at vise, at jeg har et hul, som skal "lappes". Undervejs fjerner jeg nogle af kommentarerne, men der er altid en god flok tilbage, når jeg er ved at være færdig med at skrive. Så en del af redigeringen foregår ved, at jeg får samlet op på dem. Og så læser jeg selvfølgelig teksten flere gange og skriver om, hvis jeg synes noget tekst ikke lyder helt rigtig.

Hvordan kom i frem til det fantastiske cover af Blodsøstre?
Jeg var faktisk ikke inde i processen med at lave coveret til Blodsøstre. Jeg fik den tilsendt, og de bad om min mening. Og jeg kunne rigtig godt lide den - selvom jeg lige skulle koble "Kassie på coveret" sammen med "Kassie i mit hoved".

Hvad med titlen på serien?
Ja, det var faktisk ret svært at finde på en titel. Jeg tænkte over, hvad historien indeholdt. Baggrunden for vampyrer er i min verden en virus, som den bidte bliver inficeret med gennem blodet. Det handler også til dels om de bånd, der er imellem de forskellige. Fx er der jo et bånd mellem Kassie og hendes søstre - både gennem virussen, men også gennem deres "familiebånd". Ret meget mere kan jeg vist ikke sige uden risiko for at lave en spoiler for dem, som ikke har læst de to første bøger endnu :o)


Var det hårdt at færdigegøre en bog, eller bare total sejt?
Da jeg ikke skriver kronologisk, har jeg vist endnu ikke oplevet at færdiggøre en roman ved at skrive slutningen til sidst og sætte det sidste punktum. Når jeg når der til, hvor jeg har skrevet så godt som hele historien, har jeg som nævnt ovenover rigtig mange kommentarer, som jeg skal tilbage og have kigget på. Det kan være rigtig hårdt og kedeligt at skulle igennem dem alle og på den måde kan man vist godt sige, at det er hårdt at færdiggøre en bog.

Hvordan ser du Kassie og Leos udseende?
Kassie er høj og smuk med langt, lyst hår og øjne der er så lyseblå, at de minder om en huskys øjne. Leos hår er lyst og krøllet - en lidt vilter manke. Jeg kan faktisk ikke huske, om navnet eller håret kom først hos Leo. Så om han fik navn efter sit hår (løvemanke) eller hår efter sit navn kan jeg ikke sige. Øjnene er lysegrønne (forårsgrønne som Kassie siger). Og så minder hans mund om Heath Ledgers. Leo ligner ellers ikke Heath, men på nogle billeder har han lyst og viltert hår, så jeg har muligvis ladet mig inspirere end del af hans udseende.

Hvordan endte du med at blive udgivet hos Tellerup?
Jeg har altid godt kunne lide Tellerup. I min barndom og ungdom var det lidt et kvalitetsstempel, når det handlede om at finde en bog, som faldt i min smag. De udgiver desuden Dennis Jürgensen, og hans bøger har jeg læst med stor glæde gennem årene.
Forlaget Tellerup udgiver overvejende bøger til børn og unge og af den slags, som jeg både kan lide at læse og skrive. Derfor var forlaget en klar favorit, da jeg skulle sende et manuskript af sted. Flere år før jeg fik antaget "Kristines hjerte", sendte jeg dem en fantasyroman. Den var nok et lidt forhastet forsøg på udgivelse. Senere sendte jeg så en ungdomsbog, som jeg fik gode tilbagemeldinger på. Tellerup var hurtige til at give et svar, og i processen sendte de flere mails. På den måde var de meget nærværende, og de skriftlige kommentarer på romanen var mere, end jeg havde turdet håbe på. De sagde godt nok nej tak til det manuskript, men ville gerne se andet, jeg havde skrevet, så der gik ikke ret lang tid, før jeg sendte dem "Kristines hjerte". Og den sagde de ja tak til.

Hvordan var det at møde dine læsere for første gang til bogforum?
Det var en stor og overvældende oplevelse. Jeg var spændt på, om der ville komme nogen forbi i de to timer jeg var sat på programmet. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg har læsere, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig, at nogen sad og kiggede i kataloget fra Bogforum og tænkte: "Hey, Pernille Eybye er på! Hende skal jeg forbi!". For mig måtte det nærmere være "Pernille Eybye - hvem?".
Derfor var jeg meget overrasket over, at jeg faktisk næsten ikke nåede at sætte mig, før de første stod parate. For mig var det vigtigt at skrive mere end "Til Jannie. Mvh. Pernille Eybye", og det krævede lidt omtanke, ikke mindst fordi jeg frygtede at komme til at skrive folks navne forkerte i deres nyindkøbte bøger.
I mine teenageår fortalte jeg meget sjældent om, at jeg skrev, og det er noget, som har fulgt mig siden. Derfor er jeg faktisk ikke vant til at fortælle om det eller tale med andre om mine bøger. Det kunne jeg godt mærke på Bogforum, for jeg blev nærmest mundlam, når nogen fortalte, at de havde læst mine bøger. Hvis nogen kan blive starstruck, var jeg nok fanstruck.
  
Hvordan er det at være forfatter med flere udgivede bøger bag dig?
Det er ret vildt. Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg har udgivet ni bøger. Det er nok en overraskelse, der bunder i, at tre af bøgerne er udkommet i år, og tre sidste år, så en stor del af mit forfatterskab er forholdsvis nyt. Hver bog er jo en drøm, som er gået i opfyldelse. De er også alle sammen en del af mig, og det er lidt overvældende, at så meget af "mig" er derude, hvor andre kan opleve det.  
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig