lørdag den 9. februar 2013

Skæbnekald (Fated) anmeldelse

Skæbnekald

Forfatter: Alyson Nöel
Serie: The Soul Keepers #1
Sprog: Dansk
Udgiver: Forlaget Alvilda

Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Fated


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.
http://www.alvilda.dk/








Goodreads:
Der sker mærkelige ting med Daire Santos. Verden omkring hende går i stå. Hun bliver forfulgt af lysende skikkelser og krager, der skriger uforståelige budskaber til hende. Og i drømme hjemsøges hun af en mystisk dreng med unaturligt blå øjne ...
Daires bedstemor er den eneste, der kan fortælle hende sandheden: Daire har mødt sit skæbnekald. Hun er søger – den kaldede, som kan rejse mellem de døde og de levendes verden.

I en lille by i New Mexico, hvor bedstemoren bor, møder Daire Dace, drengen fra hendes drømme. Det ryster hende for alvor – for enten er Dace den, skæbnen har udvalgt til hende. Eller også er han den fjende, som hun er kaldet til at bekæmpe ...



Wow.. hvor er jeg bare vild med det danske cover. Jeg synes det er en fantastisk gul farve, og omslaget er lavet som et tykt hardcover, og det giver virkelig noget ekstra til helhedsindtrykket. Noget som vi aldrig nogensinde vil komme til at få med e-bøger. Omslaget matcher fuldt ud indholdet.

Faktisk var jeg lidt nervøs over at læse endnu en bog af Alyson Nöel. Der er nemlig en grund til, at jeg ikke har anmeldt Immortals serien, som jeg må tilstå jeg slet ikke var fan af. Jeg tror det var hovedpersonen Ever, jeg slet ikke kunne klare. Men Daire Santos som er vores heltinde i Skæbnekald er en meget realistisk teenager som pludselig må forholde sig til sin skæbne, som viser sig at være noget af en rejse. Intet kommer nemt til hende, men hun accepterer det og gør sit bedste. Så jeg synes virkelig at forfatteren har lavet en realistisk hovedperson og så har hun ikke mindst også lavet et spændende plot.

Jeg er vild med den Pocahontas vibe, historien har. Det er ikke noget man ser så ofte i ungdomsbøger, så det er meget forfriskende. Det samme gælder den form for magi der findes i bogen. Som nok bedst kan beskrives som natur-magi. Alyson Nöel er fantastisk til at beskrive miljøet og skabe den rette stemning på det rette tidspunkt. Det er helt sikkert at jeg skal læse næste bog i serien.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig