fredag den 17. maj 2013

Kragernes Rige anmeldelse

Kragernes Rige

Forfatter: George R. R. Martin
Serie: En sang om is og ild #4
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: A Feast for Crows
Målgruppe: Voksne
Genre: Fantasy
Udgiver: Gyldendal
Udgivelsesdato: 1 maj 2013

En spoilerfri anmeldelse

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret








Kragernes Rige af George R. R. Martin er en skønlitterær roman og den fjerde bog i serien: En sang om is og ild. Derudover er historien kendt fra filmatiseringen i HBO-serien A Game of Thrones. Efter århundreders strid, forræderier, ødelæggelser og mord mellem De Syv Kongedømmer tvinges de syv magter, til en usikker våbenhvile. De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid, og her bliver der planlagt farlige nye komplotter og dannet forfærdelige nye alliancer. Derfor er tiden inde til, for de adelige og de almindelige borgere, for krigerne og troldmændende, for snigmorderne og vismændende at gå sammen, og sætte deres lykke og liv på spil. For i kragernes rige er der mange om rovet - men kun få vil overleve!



Jeg elsker En sang om is og ild serien! Kragernes Rige levere 100% op til mine forventninger.

Bogen er fyldt med lige så meget spænding og har masser af overraskelse op i ærmet som de forgående bøger.

Jeg har tænkt meget over hvad det er der gør serien så god. Det er selvfølgelig en kombination. En kombination af tekst, karakterer, historieopbygning, men jeg tror også det er en grundlæggende fascination om fremtiden. Den lure hele tiden om hjørnet. Den skifter karakter nærmest fra kapitel til kapitel. Det er fascinerende og nervepirrende af h... til.

En sang om is og ild er den bedste fantasi historie siden Ringenes Herre.

Jeg har før været lidt kritisk over for at forfatterens konstant skiftene mellem sine karakterer og vi pludselig også følger nogen helt nye. Det er jo klart man helst hele tiden vil læse om sine yndlings karakterer. Men i denne bog har det faktisk ikke været nær så irriterende overhovedet. Til trods for at vi faktisk slet ikke følger nogle af mine mest elskede karakterer i denne bog. Det har faktisk slet ikke været irriterende, for det er som om jeg nu læser det hele, mere som en helhed. Og jeg har lært at nyde de karakterer som jeg nu er i selskab med, for det de er. De er jo alle utrolig unikke og simpelthen spændende at være i selskab med.

George R. R. Martin har bl.a. gemt Jon Snow, Bran Stark, Daenerys Targaryen og Tyrion Lannister til A Dance of Dragons. (Som jeg inderligt håber kommer til at hedde Dragernes Dans eller en dans af drager, ligesom for at holde den i tonen som Gyldendals Kragernes Rige eller En storm af sværd)  Men vi følger mine fire andre yndlings: Jaime Lannister, Brienne, Sansa Stark og Arya Stark. Derudover følger vi også Samwell Tarly og Cersei Lannister.

Vi følger især op på alle de chokerende handlinger der skete i En Storm af Sværd. Jeg skal nok lade være med at komme med en masse spoilers. Selvom jeg mest af alt har lyst til det. For WHATTHEFUCK! Selvom vi får nogle svar i denne bog, så synes jeg mest af alt den leder spændingen videre. Jeg tror virkeligt at alle karaktererne slutter op sådan en epic måde, enten med deres grufulde død, eller som super seje helte på hver deres personlige måde. Det er så helt igennem fantastisk at se dem alle sammen udvikle sig. Jeg elsker det. 

Jeg følger George R. R, Martins this is not a blog (selvom det så tydeligt er det), og her fornylig skrev han om The Great Gatsby, at han havde været inde i biografen at se den. Det første jeg tænkte var... What... hvad laver du i biografen? Hvorfor sidder du ikke hjemme og skriver? Hvilket er sagt med al den kærlighed og respekt i stemmen som jeg har til hans forfatterskab. Hvis der bare var en der havde samme entusiasme om mine skriverier som jeg har til hans, så ville jeg have noget nemmere ved at skrive min roman, det er helt sikkert. For selvfølgelig skal han som forfatter ud i verden og samle ressourcer sammen til at fortsætte. Han skal bare blive ved med at gøre 100% det samme som han har gjort med de første bøger. Jeg håber bare han ved hvor værdsat hans tekster er.

Seriøst jeg kunne blive ved med at snakke om den her bog og hele serien, men jeg tror ikke i gider læser min fortsatte gudedyrkelse hvis jeg skal være helt ærlig. ;0)
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig