fredag den 19. juli 2013

Cover reveal #12


En Dans Med Drager er offentliggjort. (Det var i hvert fald det jeg kunne finde) Bogen udkommer 8 november og jeg glæder mig helt enormt meget. Hvad synes i om coveret? Jeg tror faktisk det er det jeg synes mindst om af alle de enormt fede covers Gyldendal har stået for. Jeg synes ikke det falder helt så godt i tråd med de andre. Den blå farve er der jo godt nok, men jeg vil nok have rykket landskabet lidt ned. Så fokus lagde på de blå bjerge og coveret var lidt mere hvidt ligesom de andre covers.






Forlaget skriver: Femte bog i den skelsættende serie En sang om is og ild - filmatiseret i Game of thrones. Både velkendte ansigter og overraskende nye kræfter kæmper om at vinde fodfæste i et splittet imperium.

Efter et mægtigt slag er De Syv Kongedømmers fremtid uvis - omgivet af nyligt opdukkede trusler fra alle sider. Østpå har vi Daenerys Targaryen, den sidste efterkommer af huset Targaryen, som sammen med sine tre drager regerer som dronning over en by, der er bygget på sand og død. Men Daenerys har tusindvis af fjender, og mange har sat sig for at finde hende. Mens de samler sig, begiver en ung mand sig ud på sin egen søgen efter dronningen med et helt andet mål for øje. Tyrion Lannister, der er på flugt fra Vesterøerne, fordi der er sat en pris på hans hoved, er også på vej mod Daenerys by. Men hans nyeste forbundsfæller på denne rejse er ikke den pjaltede røverbande, som de giver sig ud for at være, og i deres midte findes en person, der for altid kan gøre en ende på Daenerys krav på Vesterøerne. Samtidig har vi nordpå Muren, et vældigt forsvarsværk af is og sten, der kun er så stærkt som dem, der bevogter det. Her står Jon Sne, nu lordkommandant for Nattens Vogtere, over for sin største udfordring. For han har ikke blot magtfulde fjender inden for egne rækker blandt Vogterne, men også i vildmarkslandet på den anden side af Muren.

Alle vegne blusser bitre konflikter op igen, der begås forræderier på det intime plan, og en broget skare af fredløse og præster, soldater og skindskiftere, adelsmænd og slaver står over for tilsyneladende uoverstigelige vanskeligheder. Nogle vil bukke under, mens andre vil vokse i styrke. Men i en tid præget af stigende uro, vil den måde, som skæbner og politik udvikler sig på, uundgåeligt føre til den største ´dans´ af alle.
SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg håber virkelig ikke, det er det rigtige cover! Indtil videre hare jeg kun kunne finde det hos cdon - hvor har du fundet det? :)

    Jeg synes det er SÅ grimt og der er alt for megt farve og tydelige detaljer i forhold til de andre smukke, simple covers.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også fundet det ved cdon, og mit indtryk er at de er dem der har bedst styr på coverne. Jeg har i hvert fald altid fået den bog med det cover jeg har bestilt og det er ikke altid tilfældet fra f.eks. amazon, så derfor tror jeg det er det rigtige. Desværre. Man kunne så håbe at de valgte at lave lidt om på det. :0)

      Slet
  2. Det er imponerende, hvor hurtigt forlaget har været til at oversætte serien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det må man sige. Gid at George R R Martin var ligeså hurtige om at skrive de sidste. ;0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig