torsdag den 11. juli 2013

Warm Bodies film anmeldelse


 
 
 
After R (a highly unusual zombie) saves Julie from an attack, the two form a relationship that sets in motion a sequence of events that might transform the entire lifeless world.
 
 
Jeg var lidt nervøs ved at se den her film, fordi jeg ikke lige kunne få zombier og kærlighed til at hænge sammen inde i hovedet. Og her taler vi om zombier som er i forrådnelse og spiser menneskehjerner! Men det viste sig ikke at være noget problem overhovedet, filmen var virkelig en positiv overraskelse.

Den var SÅ sjov. Filmen blev helt klart båret igennem af humor. Nicholas Hoult (R) og Teresa Palmer (Julie) lavede en helt igennem fantastisk præstation. De fik os til at tro på historien.

Jeg har ikke læst bogen af Isaac Marion, men den er helt klart kommet på todo-listen efter jeg fik set filmen.
 



Selvom filmen bæres af humor et langt stykke hen ad vejen, så er der alligevel mange følelsesmæssige faktorer der gør at handlingen i sig selv bliver meget interessant. Det er lidt skræmmende den der menneskelige tilgang til tingene, når der sker noget vi ikke ved hvordan vi skal håndtere, så bliver det til skyd først, tag stilling senere.

Hvem skulle have troet det, en zombie kærlighedsfilm med en moral? Huh...

Faktisk ligger der endnu en nuance i filmen, som har en klang af samfund og dem der mener at unge faktisk er lidt lige som zombier i dag, med mobiltelefoner og computerspil. Det har i hvert fald helt klart være en tanke instruktøren har tænkt meget over i denne film. Jeg synes det er fantastisk at han kan få nuancer som gys, kærlighed, samfund og komik til at gå op i en højere enhed.




Alle de nuancer i filmen passer så perfekt sammen, og gør filmen til én stor fantastisk fortælling om kærlighed og liv og død. Øjeblikkene hvor man tænker.. ahh.. holder den nu også?.. er faktisk begrænset. Måske er det fordi man er så godt underholdt. Måske er det fordi man er i gang med at tænke over de store spørgsmål i livet, som filmen frembringer. Eller måske lader man sig bare rive med af R's charmerende personlighed. Hvis man altså er til zombier.




SHARE:

5 kommentarer

  1. Åh ja. Også en positiv overraskelse for mit vedkommende. Syntes det var genialt med Romeo og Julie referencen :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den var jeg også ret vild med.

      Slet
  2. Jeg var inde og se den i biografen i sin tid, og var også virkelig positivt overrasket. Jeg synes det er en supersød film, der får gjort den velkendte historie til sin helt egen. Og så er det virkelig godt spillet af både R og hans ven i lufthavnen. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja de gjorde virkelig et godt stykke arbejde. R, er jo både lidt klam og mega sød på samme tid. Det er vildt godt lavet.

      Slet
  3. Har hørt så meget godt om filmen, og jeg skal helt sikkert have den set!

    SvarSlet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig