lørdag den 10. august 2013

Metro-Litteraturkonkurrence 2013

Skriver du også? Er du under 35? Så deltag i denne konkurrencen ligesom jeg. Det lyder nemlig som et rigtig fedt projekt.


For tredje år i træk lanceres Metro-Litteratur – et samarbejde mellem Subway-Edizioni.com, Københavns Metro og SAXO.com. Konkurrencen har til formål at finde nye forfatter- og grafiker-talenter, eksperimentere med udgivelsesteknologier og, ikke mindst, at give Metro-brugerne nogle interessante læseoplevelser. Projektet støttes af Statens Kunstråds Litteraturudvalg og Kunststyrelsens Litteraturcenter.
En jury vil udvælge vinderne af konkurrencen, og præmien består i at få sin tekst/illustration udgivet som e-bog. Vinderne af illustrations-konkurrencen skal lave forsiderne til vinder-teksterne, og et medlem af juryen vil skrive et forord til hver enkelt bog. Alle vindere offentliggøres til en stor præmieoverrækkelse under BogForum 2013. De udgivne e-bøger bliver tilgængelige via QR-koder på de største Metrostationer i København.


Sådan deltager du:

For at deltage i Metro Litteratur-konkurrencen, skal du være under 35 år, altså født efter 1. januar 1978.
Du kan deltage i en enkelt eller flere af de tre kategorier:
  • Noveller
  • Digte
  • Illustrationer

Noveller

  • Emne og handling er op til dig, men novellen må ikke tidligere være publiceret
  • Den må max fylde 18.000 anslag inklusiv mellemrum
  • Du skal angive titel, genre og det antal Metrostop, du regner med, det vil tage at læse novellen
  • Novellen skal indsendes i et af de følgende formater: .doc, .rtf eller .txt
  • I samme tekstfil skal du skrive en præsentation af dig selv på ca. 2000 anslag inklusiv mellemrum
Digte
  • Tema og form er op til dig, og du kan indsende op til tre digte
  • Digtene må ikke tidligere være publiceret
  • Digtene skal indsendes i et af de følgende formater: .doc, .rtf eller .txt
  • I samme tekstfil skal du skrive en præsentation af dig selv på ca. 2000 anslag inklusiv mellemrum
Illustrationer
  • Du kan indsende op til to illustrationer
  • De skal tage udgangspunkt i et kendt litterært værk efter dit eget valg
  • Illustrationerne skal rumme plads til at indsætte forfatterens navn, værkets titel og genre
  • De skal være i formatet 10,5 cm x 14,5 cm
  • Illustrationerne skal indsendes i en enkelt PDF-fil på max 2 Mb. Filen skal også indeholde en præsentation af dig selv på ca. 2000 anslag inklusiv mellemrum
  • Såfremt du vinder, skal du lave forsiden til en af de vindende tekster. Du vil have max seks dage til dette i løbet af slut-oktober/start-november.


Alle bidrag til konkurrencen skal uploades senest 30. september 2013 via kontaktformularen ”Indsend dit bidrag” på http://www.metro-litteratur.dk.
Deltager du i flere kategorier, skal du uploade dine filer af flere omgange.
Ved indsendelse af tekst/illustration garanterer du, at du selv har copyright til det indsendte værk, og at du accepterer konkurrencens betingelser og vilkår, der kan læses på ovenstående hjemmeside.
Subway Edizioni forbeholder sig retten til at benytte de af dommerpanelet udvalgte værker, inden for konteksten af Metro-Litteratur-projektet og lignende kulturelle eller forlagsrelaterede projekter. Forfattere og illustratorer har ophavsretten til deres respektive værker.
SHARE:

2 kommentarer

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig