tirsdag den 10. september 2013

Fjendeblod anmeldelse

Fjendeblod

Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Vildheks #5
Illustrator: Anders Walter Hansen
Genre: Fantasy, hekse
Målgruppe: Børn
Udgiver: Forlaget Alvilda

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

Læs først de fire andre bøger i serien. Find dem under fanen anmeldelser.











FJENDEBLOD, der er skrevet af Lene Kaaberbøl, er femte bind i en planlagt serie på seks bøger om vildheksen Clara. Vildheksene tager sig af den vilde natur og dyrene, der lever i den. Efter en farlig og omfattende ravnestorm, bliver det Claras opgave at redde den sidste ravn i verden. Men redningsmissionen viser sig kun at være en lille del af en længere og og faretruende rejse som Clara må begive sig ud på.


Historien er så småt ved at runde af og det kan mærkes. Fjendeblod er anden sidste bog i Vildhekse serien. Det bliver hårdt at skulle sige farvel i næste bog.

Alt er på spil i Fjendeblod. Fordi der er så meget på spil, er det som om siderne bladre sig selv. Øjnene sluger alle begivenheder grådigt. Det er det jeg elsker ved børnebøger. Børnebogsforfattere forstår at skrive en spændende historie. Og her er især Lene Kaaberbøl en sand mester.

Med store temaer som fjendskaber, bedrag og liv og død styre Fjendeblod fuldstændigt sikkert mod en hæsblæsende slutning.

Clara er blevet ældre man kan mærke at hun vokser hastigt med vildhekseopgaven. Og hun er nu bedre til at forudse hvad der kan ske eller i hvert fald stille spørgsmål ved nogle af hændelserne. Det elsker jeg.

Jeg har meget svært ved at vente på sidste bog i serien og alligevel så gruer jeg for at serien slutter. Jeg kan forestille mig Clara få mange flere eventyr og vokse op og blive en helt fantastisk vildheks.
SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig