tirsdag den 8. oktober 2013

Da duerne forsvandt anmeldelse

Da duerne forsvandt

Forfatter: Sofi Oksanen
Originalsprog: Finsk
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosinante


Tak til saxo.com for anmeldereksemplaret, tjek også deres facebookside

Køb bogen på saxo.com











Da duerne forsvandt af Sofi Oksanen er en skønlitterær roman om svindleren og kamæleonen Edgar Meos, som arbejdede for fem forskellige efterretningstjenester under 2. Verdenskrig. Bogen foregår i Estland, under og efter 2. Verdenskrig, og handler om Edgar Meos, som levede i Estland under skiftende identiteter, og derudover om det dramatiske og hekt iske liv, Edgar levede. Samtidig handler bogen også om Edgars forhold til sin kone Juudit, og om deres løgne og hemmeligheder, som sætter deres kærlighed på en vanskelig prøve, der handler om liv og død.


Da duerne forsvandt er en tung historisk roman der forsøger at beskrive de komplicerede begivenheder. Jeg elsker historiske romaner. Men den her bog var slet ikke noget for mig. Det er som om at den mængde historie lidt dræber muligheden for dybden i historien og karakterne og det synes jeg er utrolig synd.

Vi følger tre forskellige personer gennem flere historiske begivenheder. Det gør at strukturen bliver krævende.

Karakterne var for mig en smule flade, de kom i hvert fald ikke rigtig ind under huden på mig. Selvom de faktisk er utrolig interessante så fandt jeg dem alligevel utrolig uinteressante. Årsagen tror jeg skal findes i at de ikke virker ægte og det at jeg havde utrolig svært ved at identificere mig med dem.

Dermed sagt så tror jeg virkelig der er mange der vil kunne få noget ud af bogen. Især fordi den omhandler flere sider af krigen og virker da også derfor som en direkte øjenåbner over for personer og begivenheder.

Imponerende stykke research arbejde, jeg har kun stor respekt for Sofi Oksanen som forfatter. Prøv lige at forestille jer hvor meget information hun har skullet jonglerer. Det er altså helt enormt imponerende.

Hun gør generelt et rigtig godt stykke forfatterarbejde med bogen, hendes sprog er varierende og godt. Man kan mærke respekten som hun behandler stoffet på. Ja, jeg er faktisk helt ked af at jeg ikke blev fanget af bogen, men sådan er det bare nogle gange.
SHARE:

2 kommentarer

  1. Du har helt ret - den er god, og alligevel ikke. Og karaktererne er enormt, enormt, enormt flade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg tror også det er det med karaktererne der genere mig allermest. De er nemlig enormt falde og bliver nærmest ligegyldige. Det er synd.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig