fredag den 11. oktober 2013

Mig og min stjernefamilie - Traditioner og tudekiks

Traditioner og tudekiks

Forfatter: Anja Hitz
Serie: Mig og min stjernefamilie #4
Genre: Realisme
Målgruppe: Børn
Udgiver: Høst og søn



Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her












Hvornår står en ny familie sin endelige prøve? Hvis ikke før, så op til en højtid, hvor alle har deres faste mening om, hvordan tingene skal foregå ... Der er mange ting der kan gå galt, når flokken er stor, og tradtioner og forventninger stritter i mange retninger. Og der ER meget, der går galt i Roses nye stjernefamilie - men det meste ender rigtig godt. "Mig og min stjernefamilie. Traditioner og tudekiks" er fjerde bog om Rose og hendes store sammenbragte familie.


Julen er så småt ved at nærme sig, og jeg elsker det. Jeg elsker alt ved julen men især at læse bøger om julen. Så det var en skøn fornøjelse at læse denne børnebog om julens små og store udfordringer når man er en stor familie.

Man plejer sagtens at kunne læse børnebøger serie separat. Det kan man også godt med den her, men jeg må tilstå at jeg blev en smule forvirret over alle de personer og navne. Rose har en ret stor familie og så har hun en god håndfuld venner som man også helst skal vide hvem er. Men det betød ikke at man ikke kunne følge med i historien.

Historien var sjov og sød, og så synes jeg den falder rigtig godt i tråd med nutiden. Kompromis er især et af de store temaer i bogen. Plejer er død. Det kan man blive nødt til at sige når man pludselig får bonus søskende der også gerne vil have julen er som den plejer. Så den står både på omvendte juletræer og tvivlsomme familieopskrifter på vaniljekranse.

Traditioner og tudekiks er en rigtig bog til kalendergaven. Men mon ikke også den kan hjælpe et par familier med at få styr på deres tudekiks og traditioner. Bogen er letlæselig men egner sig også rigtig godt som højtlæsningsbog.
SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig