tirsdag den 12. november 2013

Allegiant review

Allegiant

Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent #3
Originalsprog: Engelsk
Målgruppe: YA
Udgiver: Katherine Tegen Books

















The faction-based society that Tris Prior once believed in is shattered—fractured by violence and power struggles and scarred by loss and betrayal. So when offered a chance to explore the world past the limits she’s known, Tris is ready. Perhaps beyond the fence, she and Tobias will find a simple new life together, free from complicated lies, tangled loyalties, and painful memories.
 

Jeg har ventet lidt med at skrive den her anmeldelse. Det er faktisk fordi jeg har gået og håbet på at jeg kunne forsvare at give den tre eller to stjerner. Men efter jeg har snakket med to andre kloge læsehoveder i weekenden som også har læst den, så er jeg kommet frem til at det er der bare overhovedet ikke grundlag for.

Det er så ærgerligt og irriterende at jeg kunne rykke hårene af mig selv. - ja altså hvis jeg ville være grim også, men det er nok at Allegiant var så dårlig. Jeg beklager på forhånd at der kommer en masse masse tekst. Men jeg giver kun 1 stjerne hvis det er noget virkeligt lort og det er jeg ked af, men det er Allegiant altså.

For det første så har vi to synspunkter/fortællerstemmer, Tris og Four, men det er umuligt at finde ud af hvem der er hvem. For fortællerstemmerne er nøjagtig ens. Så nu er Four kommet til at lyde endnu mere som Tris.. grr.r.. Så ikke engang det rent skrivetekniske er i orden.

Allegiant har skuffet mig på alle tænkelige måder. Den er dødkedelig fra start til slut. Den har flere plothuller end de to første bøger tilsammen. Som jeg skrev på goodreads, den her bog vil så gerne være dyb, men det er den bare ikke. Den falder til jorden med et brag. Et kæmpe brag. Veronica Roth har forsøgt at lave nogle små sproglige finesser og symbolske handlinger, men ingen af dem virker. Overhovedet.

Man kunne have håbet at man kunne have kørt Allegiant hjem på Divergent og Insurgent, men nej. Tværtimod ødelægger Allegiant min opfattelse af de to første bøger. Ikke engang den spændende verden som var opbygget i de to første bøger ser vi noget til i Allegiant, fordi de skal på den anden side af væggen. Så havde jeg personligt ventet og set en fed, fed verden bag muren. Men der blev jeg også skuffet.

Jeg har nævnt det før, men Vernoica Roth forstår ikke hvad sorg er. Det er så tydeligt. I de første bøger så virkede det nærmest lidt ligegyldigt at hendes forældre døde. Og selvfølgelig er der flere der skal dø i den her bog, det er da klart. Men det gør bare det hele lidt mere forkert og urealistisk når det så sker.

En sjov ting som jeg ikke havde tænkt på og som jeg blev gjort opmærksom på i weekenden var at Veronica Roth meget bruger sine næste bøger til at efterrationalisere hvad hun har gjort i den forgående. Bl.a. det med sorgen.

Desuden er Allegiant noget af det mest forudsigelige jeg længe har læst. De få afsløringer der er virker ikke, for dem havde vi set komme på lang afstand.

Tris og Four har begge lige pludselig udviklet en meget dum side af sig selv. De reagere pludseligt meget unaturligt. Det de gennemlever i den her bog er bare meget blaaaaa... og ligegyldigt. Det samme med kærlighedshistorien.

Slutningen? Amen det vil jeg slet ikke komme ind på. Andet lige at sige dette: Den virker ikke. Den er total urealistisk. Og den eneste følelse jeg sad med da jeg læste slutningen var irritation.

Med Allegiant har forfatteren vist at hun ikke er en historiefortæller, at hun har været heldig med de to første, og at hendes forlægger ikke har lavet deres arbejde ordentligt.

Jeg forstår godt hvor forfatteren vil hen med bogen, men nøgleordet er, at det virker ikke. Slet ikke.
SHARE:

14 kommentarer

  1. Det, som du skriver, er generelt det, jeg har kunne læse mig til om "Allegiant". Selv de største og mest troværdige fans virker skuffet over slutningen og bogen i det hele taget. Jeg brød mig ikke meget om den første, og hvis du mener,at forfattren bare har været heldig med den, så tør jeg slet ikke tænke på, vad jeg ville synes om efterfølgerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har aldrig været særlig godt skriveteknisk, men den her er da fuldstændig tabt. De første bøger overlevede på verden og kærlighedshistorien. Men generelt så er serien langt dårligere håndværk end Twilight.

      Slet
  2. Ej hvor er det ærgerligt, når en bogserie går helt galt i byen. Jeg var vild med den første bog, men opgave at læse nr 2, den kedede mig voldsomt. Jeg tænkte jeg ville vende tilbage til den senere, men efter din anmeldelse af nr 3 tror jeg ikke rigtig jeg gider bruge mere tid på det :/

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis du opgav nr. 2, så tror jeg måske det er en god ide ikke at læse serien færdig. :0) Jeg sad selv zzzz... hele vejen igennem 3'eren.

      Slet
  3. SÅ enig! Den bog var bare ringe på alle måder .. Og magen til latterlig forkert videnskabelig forkalring skal man godt nok lede længe efter xD

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja enig og ja jeg har kunnet forstå siden jeg læste den, at det overhovedet ikke kan lade sig gøre ren videnskabeligt. Det er jo bare for dumt så!!

      Slet
  4. Jeg er lidt glad for ikke at være ene om mine opfattelser, jeg har brugt snart en uge på at komme igennem den, men den er simpelthen så kedelig og den dræber fuldkommen min læselyst. Jeg var lidt begyndt at frygte, at der var noget jeg havde overset - så det er lidt betryggende at du har det ligeså. Gud, hvor er det frygteligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja fuldstændig frygtelig. I starten troede jeg at serien langt ville overgå The Hunger Games serien, men med den sidste bog her, så er den virkelig så langt fra som den næste kan komme. Imponerende hvor meget en enkelt bog i en serie kan ødelægge resten.

      Slet
  5. Jeg ved næsten ikke, om jeg efterhånden tør læse bogen. Jeg var i forvejen rimelig irriteret over 2'eren, så jeg er bange for, at jeg slet ikke får læst 3'eren til ende efter de mange negative anmeldelser af bogen.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja okay, hvis du var irriteret over 2'eren, så tror jeg også du vil blive rødglødende over den her bog. Men det er svært at sige. :0) Jeg synes i hvert fald ikke den var tiden værd

      Slet
  6. Hvor er det uendeligt ærgerligt at tabe det hele på gulvet i den sidste del af trilogien....
    Men hun åbnede også op for alt for meget. Alt, alt, alt for meget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja super ærgerligt. Ja, der var ikke så meget plads til dybde, og de ender hun binder sammen, er ikke særlige gode.

      Slet
  7. Åh ja ... Allegiant. Jeg vil så gerne kunne lide den bog. Men den var bare så dræbende kedeligt og ulogisk og uprofessionelt konstrueret. Mange af elementerne ville sikkert give mere mening, hvis de var blevet eksekveret anderledes. Jeg er ked af på Veronica Roths vegne, at hun ikke har haft en bedre redaktør på. Eller bare nogle skarpe betalæsere. Det kunne have gjort en stor forskel, tror jeg.

    Til gengæld er jeg gået i gang med Den 5. Bølge nu. Helt anderledes interessant læseoplevelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, jeg vil også rigtig gerne kunne lide den. Jeg tror helt sikkert det ville have gjort en enorm forskel hvis hun havde haft det, så det er virkelig synd at det ikke var tilfældet. Øv.
      Ihhh.. jeg glæder mig til at høre hvad du synes om Den 5. bølge når du er færdig med den. Den er nemlig anderledes interessant. :0)

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig