lørdag den 8. februar 2014

Når historierne griber om sig




Der er bare nogle historier som man aldrig synes at kunne få nok af. Ofte udvikler det sig i at købe bøger om bøgerne, men andre gange har det også andre synlige effekter. Jeg har før nævnt at jeg læste et utal af Harry Potter fanfiction (og også skrev nogle selv), men også mange andre bøger har bredt sig hos mig. Tilfælles er de alle mine yndlingsbøger.

Ringenes Herre ville ikke give slip på mig, så jeg spillede en masse rollespil da jeg var yngre; D&D som bygger på Tolkiens univers. Pludselig befandt jeg mig i et lidt nørdet selskab, men det var faktisk ret fantastisk at være en del af. Jeg var jo også selv mega nørdet med Tolkien. :0)

Stolthed og fordom har også domineret min læsning rigtig meget. Jeg har et utal af kærlighedsromaner stående fra victoriansk eller regency tiden i England. Jeg elsker den periode og det er helt klart pågrund af Jane Austens fantastiske bog. Jeg har også en lumsk mistanke om at den bog er hovedårsagen til jeg elsker England så meget som jeg gør.

Skønheden og udyret har været med til at pryde mit hjem med diverse pyntegenstande, som dog har ændret sig lidt efterhånden som jeg er blevet ældre. Jeg har ikke længere plakater af Belle i den skønne gul kjole, til at hænge på væggen, men jeg har en større porcelæns figur til at stå og minde mig om hvor eventyrligt livet og historierne er. Jeg har alle Disney klassikerens filmskatte til at stå, men som den eneste så har jeg to udgaver af Skønheden og udyret. Jeg ser altid filmen en gang om året, som minimum, og jeg græder stadig i slutningen.



Gone with the Wind (borte med blæsten) faldt jeg tilfældigvis over i fjernsynet omkring konfirmationsalderen. Jeg havde hørt om filmen, men aldrig set den. Jeg så de første 5 minutter af filmen og jeg var totalt solgt. Jeg kan huske min mor sagde at nu skulle jeg altså til i seng snart, men jeg sad oppe hele natten og så den. Jeg var fascineret af Scarlet. Siden har jeg set filmen flere gange end jeg kan huske og jeg har læst "fortsættelsen" (det er ikke Margaret Mitchells egen fortsættelse) ligeså mange gange som jeg har læst Stolthed og fordom og Harry Potter serien. Først i år tog jeg mig sammen og læste selve bogen: Borte med blæsten. Jeg var hunderad for at den skulle ødelægge noget for mig, fordi jeg elsker tv udgaven. Heldigvis gik det over forventningen med læsningen. Jeg havde kun et problem med den danske oversættelse (den var rædsom!!) så jeg skiftede til den engelske og jeg var i himlen. Nu har jeg købt Rhett Butler's People og jeg glæder mig til at dykke ned i den fantastiske verden igen snart.

De bedste bøger er dem der går helt ind under huden på en og som på magisk vis spreder sin historie til fysiske pynte ting, hobbies og jeg tør slet ikke spekulere i hvor meget disse bøger har ændret og formet mit syn på verden.

I skønheden og udyret fandt jeg skønheden og kærligheden, i stolthed og fordom; kærligheden og humoren, i ringenes herre; modet og eventyret. Borte med blæsten; styrke og vilje. Harry Potter; venskaber, det gode og det onde og liv og død. Og selvfølgelig meget meget mere...

Disse mine absolutte yndlingsbøger har talt til mig som ingen andre har formået, og de vil for altid være en del af mig og sikkert blive ved med at forgrene sig i mit liv ligeså meget som de har hidtil.

Kan du også spore dine yndlingsbøger i din bevidsthed eller til fysiske genstande eller andre boginteresser?
SHARE:

4 kommentarer

  1. Du rammer hovedet på sømmet. Mine yndlingsbøger har spredt sig overalt, og det er så tydeligt at se. Jeg har en hel hylde dedikeret til Jane Austen på min bogreol - både hendes breve, bøger, historiske biografier, litterær kritik og fjollet fanfiction. Jeg kan simpelthen ikke få nok, og jeg elsker hendes univers for evigt.
    Ligeså har jeg også krus med 'Persuasion' på, og endda også en trøje og notesbøger med 'Pride and Prejudice'. Det er ægte kærlighed.

    Det samme kan man sige om mine tidlige yndlingsbøger; min kærlighed til Peter Plys har udformet sig i både smykker, bamser og også nattøj, ligesom jeg også samler på Mumi-krus og har en Askepot-figur stående på mit sengebord.

    Fantastisk indlæg sødeste Karin :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :0)
      Ja, det er lidt sjovt som de gode historier har det med at sprede sig. Jeg elsker det! Det er så super hyggeligt!
      Jeg vil også frygtelig gerne snart have købt Jane Austens breve og en biografi med hende. Men jeg synes det er lidt svært at finde ud af hvilken en det skal være, altså biografien, har du et godt forslag?

      Slet
    2. Altså, personligt har min favorit-biografi været "Jane Austen: A Life" af Claire Tomalin, som er enormt dygtig til at skrive historiske biografier.

      Men jeg har faktisk lige købt "The Real Jane Austen: A Life in Small Things" af Paula Byrne, som virker meget interessant! Det går ud på, at ved starten af hvert kapitel viser Byrne et fotografi af en ting, Austen ejede (et sjal, et manuskript osv.) og fortæller så historien bag den ting. Idéen er så, at alle tingene til sidst skal danne et helt billede af Austen.
      Det virker MEGET spændende, men jeg ved til gengæld ikke, om den er god, for jeg har ikke fået den læst endnu :)

      Slet
    3. Den lyder utrolig spændende, den skal jeg da se lidt nærmere på. Jeg glæder mig til at læse din anmeldelse af den.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig