Rød jord
Forfatter: Ida-Marie Rendtorff
Serie: Kloden under vand #3
Genre: Dystopia
Målgruppe: Unge/YA
Udgiver: Gyldendal
Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
Med Rød jord afslutter Ida-Marie Rendtorff sin dystopisk trilogi for Hunger Games-fans.
Det er netop gået op for Jarii og Lara, at de er mere end bare venner, da Jarii opdager, at Malco og Lara har kysset - dengang de var alene af sted på togt efter vand og mad i Atomzonen. Jariis skuffelse er så stor, at han melder sig til oprørshæren og sammen med Laras far tager af sted for at deltage i det afgørende angreb på øriget Montanien. Da Lara hører fra en hjemvendt soldat, at Jariis deling er blevet mejet ned af Tereus' hær, har hun intet valg; hun må af sted til Sydøen, men hvordan?
'Rød jord' er den sidste bog i 'Kloden under vandet' serien. Jeg holdte rigtig meget af den første bog i serien, 'Den druknede soldat' og jeg elskede 'Atomzonen', så der var fyldt masser af høje forventninger på. Hvilket nok er grunden til at 'Rød jord' er den bog i serien jeg synes mindst om.
Egentlig er bogen på fuld højde med de andre, både hvad angår sprog, og handling. Så i bund og grund er jeg super glad for den her bog også. Der er bare to ting der nager mig…. Den ene er at det for mig mest spændende der sker i 2'eren, bliver forløst alt, alt for hurtig, faktisk nærmest i første kapitel. At jeg ikke helt synes det var sådan det skulle forløses, det kunne jeg leve med, men det ødelagde lidt spændingen for mig i resten af bogen, og det undre mig hvorfor konflikten overhovedet er med hvis man ikke har villet bruge tid på den.
Den anden ting er at der pludselig bliver introduceret en ny karakter, som faktisk har meget airtime, og jaja, karakteren er da interessant og skrevet godt, ligesom de andre karakterer, ingen tvivl om det. Men jeg kan virkelig ikke samle mig om en ny person her midt i slutningen, hvor jeg meget heller ville have haft mere af alle de andre karakterer, som jeg har lært at holde af i de første to bøger.
Selvom jeg egentlig bruger meget tid på forklare hvad jeg ikke synes om, så synes jeg primært bare rigtig godt om bogen, og af serien. De to ting er det eneste jeg kan sætte på en fabelagtig levende fortælling, der har et smukt karaktergalleri, og en unik verden som jeg bare elsker at være i. Så jeg synes helt klart man skal tage og læse den hvis man elsker ungdoms fantasy/dystopi, for det her er et af de bedste danske bud i genren.
Ingen kommentarer
Send en kommentar